Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
røbede levende Menneskers Tilstedevcerelse Knix
en Siris’es sagte Pilien fra Verandamuren og Fjor-
dens dyssende Vølgeslag mod chereii hørtes som
Naturens Livstegn. Villaen med den frodige Have
stod ligesom sørgeklcedt i den natlige Sommerftilhed,
ocernende om sin kummerfulde Hemmelighed, den
unge, fjcelssnge Kvinde, der havde betroet den sin
dybeste Sorg. .
Pludselig hævedes Fortryllelse11, ikke som i
Eventyret ved Jagthornets skarpe Klang, men ved
en svag, mild Kvinderost. Han for op, spændt lyt-
tende·. han udrakte Armene, men favnede kun deit
tomme Luft. Ja, det var hendes Stemme, kjendt
og kjcer fremfor Tusinders Blot hun kunde fremkalde
· disse tungsindige Toner:
,,Det var en Løvdag-Aften,
jeg sad og ventcd dig;
Du loved mig at komme vist, —-
men koiii dog ej til mig·«
Hendes Erindring sværmede om paa de gamle
Yndlingsstedcr. Deri Vise havde hun sunget hin
Valnat, sunget den for ham. Og den, havde man
fortalt ham, sang hun nn stedse og flettede dens
Vers ind i al sin forvirrede Tale. Ja, det var
ogsaa en livsalig cheld, hans Livs rigeste! Da
straalte hun som en lys og glad Fe i den hvide
Flordragt. Og Begge drømte da saa smukt, men
lovet være Gud, havde ingen af dem Evne til at
se langt ind i Fremtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
