Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
og det har været vaagenat hele huset over desaarsag,
saa nu har vi faat nok af det, og tak som byder, inen
han vil helst leve, som han har gjort, og er det noget
om at gjøre med penge til begravelsen, saa hjelper
vi det, vi kan.»
Amalie By begyndte at græde og sagde, at hun
kunde nok vide, at de ikke likte det, for gamle
jomfrirer misundte altid —
«Nei hør her, frøken By,» sagde Joakime, «ret
skal være ret, jeg kunde havt fire mænd, havde jeg
villet, men nu kan De høre det af hans egen mund.
Dermed slog hun døren op til kammeret, hvor
Porsvold nu laa vaagen i nathue under dynen.
«Vil du vel have hende, broder?»
«Nei jeg vil ikke,» sagde Porsvold, reiste sig op
og slog i dynen.
«Men mente De ikke noget med det nydelige
brevet Deres da, mægler,» græd Amalie By.
«Jeg ved mig fri at være,» sagde mægleren
høitidelig, som han stod for alteret.
«Uh, hu, skal jeg miste baade far og kjæreste
da,:> græd Amalie igjen.
«Kjæresten havde De jo ikke havt saa svært
længe,» bemerkede Joakime tørt.
«Kjæreste — ser jeg ud som en kjæreste,» raabte
mægleren i sengen, kobberrød i ansigtet.
«Ja naar De vil gaa fra deres ord saa, mægler,»
sagde Amalie By spidst, «saa har ikke jeg mere at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
