Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
tz 10. Tredie Periode; katholst Dfferkultus. i. I
Almindelighed: Knltns antog i denne Periode et endnn rigerc
Udstyr af Ord og Handlinger end i forrige dog knn paa Pnnk
ter, som allerede tidligere iser vare fremhevede; paa andre Pnnk
ter foregik Indstrenkning og Forkortning af Litlirgien. Den
homiletist-didaktiste Deel opstngtes nesten ganske af den mystiske.
Vel kommer en fnldstendig Nekte af bibelske Lesestykker istant»
for hele Kirkeaaret, men derimod op horer Predikenen over dem
eller flyttes fra sin Plads. Nadveren forvandles vesentlig fra
et Sacrament og Kommunionmaaltid til et Sonoffer (Mcsseoffer),
som stempler hele Gudstjenesten til en Offertjeneste. Presterne
blive Meglere og Forbedere, som ndfore Offeret for Menigheden
og ved deres Operationer bringe Forsoning og Forlig med Gud
istant» (Hicrnrger). Knltns bliver saaledes et c»pnB onen-nii,!,! og
Menighcdens aktive Deeltagelse ophorcr. Jomfru Marias og Hel
genenes Dyrkelse iudfores og deres Forbon paakaldes som Mel
lcmpersoner, hvis Megling hos Gnd er serdeles virksom; som
Folge Heras oversvommes Kirkeaaret med en Masse Helgenfeste.
Overalt trenger et hedensk Element ind; Billedtjeneste og Neli
qviedyrkelsc tager Overhaand. Familielivet og Natnrlivet drages
ind i Krcdsen af Gjenstande for kultisk Virksomhed formedelst Eere
monierne ved Vryllnpper og Begravelser, Valfarter, Processtoner,
llil;8 rnnnlionnl» (Gangdagc) o. f. v. og dc fleste af disse Atter
ere christianiseredc Hedningcstikke. lovrigt anvendes Alt, hvad
Knnst formaar for at forherlige og sandseliggjore dc hcrstcndc
rcligiose Forestillinger.
2. Specielt: Deu katholste Offerkultus’s Hovedtyper ere
dcn grefi-rnsstste og dcn romcrstc, hin cfter I.ilnrc^iu st.^lir^c^loini,
denne cfter slxemnlmlm-inm Bt. l^re^nrii (den store). Dcn greske
Litnrgie folger temmelig noie den oldkatholste, dog med en storMengde
symbolske Tilsetninger, hvorved den bliver en dramatiserct Frcm
stilling af Forlosllingsverket. Den romerste Knltns har et ikke
mindre rigt symbolsk Element i cn Mengde Enkeltheder (Vie
vand, Kneboininger, Korsbctegnclscr, Kys, Elcvationer, Lys o.
s. v.). Hovcdlitnrgicn kan adstillcs i"5 Hovcdafdcliuger:
(Jutroibo, Vexelsaug af Ps. 43 og 124, (Hylteor eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
