Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
tes Nadveren i Hovedgndstjenesten dog kun forsaavidt der var
Kommnnikanter. AfEacrificiclt beholdtes Troesbekjendelsen, samt
for en stor Deel dc eldre Lov- og Taksigclscr, Kollekter og Dozo
_ logier, Kirkeftsalmen sik en rig og herlig Tilvext. Luther
gav 2 formler for Litnrgien. I den forste,’ miBBN«
af ,523, beholder han endnn de gamle Introitns, det store Gloria
for Kollekten, dc eldre Gradualer lncllcm Epistel og Evangclicr.
Prefatioilcn mcd Eanctns og Hosiannah, ja. selv Elevationen.’
Den anden „Dentschc Messe" af 1526 anordner: 1. Indgangs
psalinc, 2. Kyric, 3. Kollctt, 4. Epistel, 5. tydst Sang, 6. Evan
gelium, 7. det uicenste Symb. i Psalme, 8. Prediken, 9. Pa
raphrase af Fadervor og Formaning til Kommunikanterne (enten
fra Predikestol el. Alter), 10. Consecration (uden Prefat. og
Elev.), 11. Det Hoiverdigcs Uddeling under Afsyngelsen af
clei; 12. Slutningskollckt, 13. Velsignelse og Menighe
dens Amen. Hermed var dog ikke nogen bindende Forskrift (csr.
Aligsb. Conf. 7) tilsiglet, og Liturgien blev heller ikke eens i de
lntherste Lande. Af dens tre Hovedtyper (§ 3) vermer den
svenske (ndkastet af Olans Petri, ferdig 1571, revideret i
K0„8 !.««- oel, orclnin^ 1693 og videre omarbeidet i den nn
brugelige «I^i-Ku-llanclboK" af 1809) sig meest den romerske
Lithurgie og Luthers tarmuln mi88lL; densachsiste folger hoved
sagelig „Deutsche Messeu," og deu sydtydstc rober ved sille Neduc
tiouer og iser ved Nadvereus usikre Stilling sit Slegtstab mcd
den schweitz. Neformation. Denne gik mere radikal-progressiv,
mere afstaffende og nystabende tilverks. Hvad der i den eldre
Litnrgie ikke kuude udledes direkte af den hellige Skrift som
apostolisk og urchristeligt faldt paa Brugen as Troesbekjendelsen
ner: ingen Prydelser taaltes i Kirken, euteu iugen etter aldeles
llye Kollekter, ingen Altersang, i Forskningen heller ikke Orgel.
Hertil kom dens Betragtning af Naademidlerne, iser Nadveren,
ifolge hvilken det Sacramentale traadte tilbage, uden at det Sa
crificielle, losrevet derfra, ret kunde trives, iser ikke Kirkesangen.
De faste Perikoper afstaffedes, Tertv.alget overlodes Presten, af
Festene beholdtes blot de store Hoitider og ikke i deres objective
Betydning, men som blotte Min de dage. Derimod opkom mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
