Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
og nercr sine Lemmer, og disse igjen stritte sig med deres snbjek
tive christelige Livsyttringer til Kirken som dells Lemmer. Her
er, det derfor, det christelig kirkelige Livs nmiddelbareste Utrin
ger maae soges, altsaa iser Knltus, og nermere bestemt bliver
saaledes Menigheden den christelig kirkelige Kultns’s
Enbjekt. Var nn Menigheden fnldendt da vilde dens hele Liv
vere en nafbrndt Knltns (Aab. 7, 15). Som den nn er, da
Lemmerne ikke blot ere adspredte i Nnmmet og optagne af jor
diske Sysler, men ogsaa ofte aandelig strobelige, ofte trege og
dorske, er en Conccntrcring af Mcnighcdcn nodvcndig: den maa
samle stg paa bestemte Tider og Steder for i Fellesstab at
tjene Herren. I disse Sammenkomster bliver Menigheden forst
aabenbar som Menighed, som en Individnalisation af Kirken,
og de tjene ikte blot som Anledninger, men ogsaa som vek
tende Op ford r inger og Pa a mint» etser til Lemmerne om at
forene sig i Guds Tilbedelse. Menighedsforsamlingen er
altsaa den christelige Knltus’s Hjem og Arnested; hvad der her
ikke kan finte Plads (f. Ex. Samtale, speciel Sjelepleie, kateche
tist Uuderviisiliug) horer ei til Kultus. Men herfra udgaae de
gndstjenstlige Handlinger til endnn snevrere huslige Kredse, uaar
Nodeu krever, udeu at tabe det kirkelige Preg, saafremt de fo
regaae ifolge kirkelige Anordninger i Menighedens Navn, for Vid
ner, og ikke aftose, men fore til Menighedsforsamlingen.
Saaledes Hjemmedaab, Sognebnd og fl. cfr. Jak. 5, 15. Of
fcutlighcd er folgelig ikke absolut Betingelse for christel. kirkcl. Knltns.
§ 19. Den christelige Kultus er en Sammenkomst
med Herren. Tredie Moment. Naar Menigheden forsamler sig
til chnstclig Knltns, da samler den sig for Gnds An si gt. Der
steer en aandelig Tilnermelse til Herren; Menigheden vil, om den
ei er forlade af Gnds Aand, faae en Fornemmetsc af, at den
staar for sin Gnd, og denne Fornemmelse vil afprege sig i dens
hele Forhold uuder Gudstjenesten som An da gt. Paa den an
den Side nenner Herren sig efter sin Forjettelse (Math. 18, 20)
ogsaa paa en seregen inderlig Maade til Forsamlingen, og den
bliver saaledes i ganske ligefrem Vetyduiug ell Sammenkomst ikke
blot af Menigheden, men af Herren og Menigheden, og det
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
