Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
mcntet gjordes til et Offer for den Dodes Synder og
B e fri c l se a f S kj e r s i l d c n. Reformationen forkastede itke blot
denne Forvanskning af en oprindelig smnk Skik, men gik i Forst
ningen saavidt i sin Opposition, at man tenkte paa at lade de
Dodes Begravelse blive en aldeles privat eller borgerlig Sag,
og kun ihukomme dem i Kirkens almindelige Prediken og Bon.
Luther var dog af en anden Mening, og den lutherske Kirkeaf
deliug fandt ogsaa snart Motiver for en hoitidelig kirkelig Ligbe
gjengelse i 1 ) Trangen til at bevidne den afdsde Troendes tilkom
mende Opstandclse, 2) Trangen hos de Gjenlevende til at ud
trykke deres Kjerlighed til og Samsund med den Afdode, 3) den
Opfordring, som et Dodsfald indeholder, til de Efterlevende om
at tenke og berede sig paa deres egen Dod. Kirkebonnen ved
den Afdodes Kiste og Grav beholdtes, ikke som forsonende eller
frelsende, men som Udtryk af den Kjerlighed, hvormed man ned
lagde den Afdode i Guds Barmhjertighed. Bcgravclscsccremo
uiellet optog igjen forskjellige Sorgeskikkc i og udcufor Sorgehu
set, Ligfolge under Klokkeringning, Ligpreditcn, Sang og instru
mental Mnsik, Parentation ved Graveil, tildeels Kollekter (i Sve
rige). I den reformerte Kirke ogsaa Bibellektioner f. E. Joh.
II; 1 Kor. 15; 1 Thess. 4, 13-19. Efterhaanden indsneg sig
ogsaa mange Uskikke, iser med Folget og Talen, og den storste
Ulighed og Vilkaarlighed opstod i Ceremonicllet. I vore eldste
Ordinanlser regnes Begravelsen blandt „mistnndelige Gjerninger,"
som Presten bor tåge Deel i, „naar han tilkaldes." Hans Ho
vedfunksjon er Ligprediken til „Lerdom, Trost og Formaning"
for de Efterlevende. Sang anordnes (for lerde Mend latinsk)
og Klokkeringning „ikke for de Dodes Skyld, men for at opvekke
de Levende til en christclig Dodsens Vetenkelse" og kalde dem
sammen til Talen. I ord spaa ka st else forcstreves forst i Ri
tnalet af 1685, men brugtes ogsaa tidligere. Knn den var
egentlig for dell Dode og ledsagedes knn af taus Bon, forsaa
vidt ikke Sang speciclt forlangtes. I Ligpredikencn, som kuude
vere den samme for alle paa een Dag Begravede, optoges dog
snart den Afdodes Liv og Levnet (Testament) og Prans forte
Ordet som Mindetale tilbage til Graven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
