Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
danne Hymner findes sandsynligvis Eph. 5, 14. og iser l Tim.
3, 16. smlgn. Kol. 3, 16. Som Hymnologer fra Iste eller Be
gyndelsen af 2det Aarhnndrede nevnes Athen og enes, senere
Gnostikeren Bur de sa nes. Bekjendte Psalmedigtcre for Gregor
I vare: i Orienten Eph rem Syrns, Gregor fra Naziants
og Chrysostomns ; i Occidcnten Hilarius af Poitiers,
Ambrosius af Mailand, Pruoeutius og Sedulius.
Efter Gregor fik den nye Psalmedigtning forskjellige Benevnelser
efter dens Prodnctioners Anvendelse og Plads i den romerske
Litnrgie, navnlig: In! rn! ln 8 (Indgange) en Samling af Bi
belsprog med specicl Hentydning til Dagen, ordnede til Afsyn
gelse i Gndstjenestens Begyndclse, (i vore eldre Or
dinantser 6 rn! en) sammensat af Davids Psalmer og andre
Skriftord, som blev snnget nest efter Epistelen, hvis Lesning
ndfortes i Kirkens Underchor (^>lls1nn!o), hvor ogsaa Sangchoret
var placeret, Hallelujah et Lovsangsvers (i dets Sted i Fa
stetidene et langtrukkent Psalmevers Trakte) hver Sondag nest
efter Ll-nlluuw, Proser d. e. prosaiste Stykker. Recirativer, som
tog sit Indhold af Dagens Evangclinm. ndfortcs nest foran
dettes Lesning og bearbeidedes senere i Versform til Seqve ut
ser, saa kaldte fordi de fnlgtc efter Hallelnjah (eller Trakterne).
Middelalderen frembragte ell stor Mengde Psalmer, iser ypper
lige Seqventser (Gregor den Store, Veda, Paulus Dicckonus,
Kong Robert af Frankrig, Bernhard af Clairvaux, Thomas Aqvi
nas, Thomas af Celano, lacobns de Beiiedictis). Mcn da
Sangen gik paa Latin, var Menigheden ndclukket fra den og sang
kuu „Kyrie eleison" som Omkved. Af dette Kyrie dannedes dog
efterhaanden endeel Hymner paa Modersmaalet, „Leiser" kaldet,
der fornden til Privatbrng og ved Valfarter ogsaa tillodes i
Gudstjenesten paa de store Hoitider (Paaske- og Pintseleiser.)
Efter 10de Aarhuudrede mau ogsaa endeel Psalmer, i hvilke
Latin og Modersmaalet afloste hinanden linievis. Men kuu hos
Valdenser og Bshmist-mahriste Brsdre forekom Kirkesangen re
gelmessig paa Modersmaalet.
Luther gav Psalmen tilbage til Menigheden. Han var
selv baade Digtcr og Oversetter til flere Psalmer (37 originale),
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
