Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
gelse som upassende i Pentekostetiden. Skjent Aandsudgydelsens
Hoitid var Pintsen dog Christussest; derfor blev dens Hovedlec
tioner ikke Bcretningerne om Aandens faktiske Udgydclse,
disse, Lectier af Acta, hcnlagdes til Vesperne —, men Evange
liets Forjettelser derom, nemlig paa Pintsevigilien Joh. 14,
15-21) Pintsedag Joh. 14, 23-31, 2den Pintsedag. Joh. 3,
16—21 (Aandens nye evige Liv er en Gave af Guds Kjerlig
hed i Christo), 3die Piutsedag Joh. 10, 1-11 (Doreu til Faa
restien), Pintseoctavcn Joh. 3, 1 flg. (Gjenfodclsen af Vand og
Aand som Indbegrebet af den Helligaands Virksomhed i Men
nesket). Lectierne paa de 3 Hsitidsdage blev om Aandens forste
Udgydclse over lod er (Act. 2, 1-11), Hedninger (Act. 10,
42—48) og Samaritaner (Act. 8, 14—17).
Ogsaa Himmelfartsdagen, evp^ <!ieB
<,Beel,Bil)Ms, blev allerede i det 4dc Aarhnndrede feiret som ser
skilt Fest med Vigilie, dog knn i een Dag og udeu Octavc.
Vigiliens Evangelinm var Joh. 17, I—ll (Jesu yppersteprestelige
Bon, hvori hans Kjerlighed til Eine gjennem alle Tider paa
det Sterkeste udtaler sig), selve Festens Mare. 16, 14—20
(hvori merkes Pagtordene: Hvo, som tror og bliver dobt
o. s. v.). I den senere Tids Inddeling af store, midlere og
sina a e Feste horer Himmelfartsdagen i mellcmste Klasse. Vaadc
Pintse og Himmelfart hore ogsaa efterat de ere blevne seregne
Fester til Paastens Fcstcyklus og staa nnder Paastens Indflydelse.
§ 138. Epiphanias og lulecyklen. I sin Korses og
Opstandelses Skikkelse maatte Christus vel iser vere dyrebar for sill
Menighed; men det er dog ikke blot saaledes den omfatter ham
i Troen; den maa have ham he cl som han er aabenbaret i Kjod
og derfor havde den allerede meget tidlig (sikkert for 4de Aarhuu
drede) ogsaa eu Tid i Kirteaaret til hans foregaaende Livs Be
tragtning. Dette var Evi v han ias ti den, Tiden for Aabcn
barelsen af Herrens Herlighed midt i haus Forne-
drelse. Den aabncdes med Epihauiasfe stev, Travel.»,
3op^ 7UV 2N!.P«vl.uv eller 9-2v<p!xvl.uv, Christi Aabenbarel
sesfest, paa 6te Januar, en hoit anseet Fest, som gav Kirkeaa
ret en ny Begyndelse og Tiden indtil Ovadragesima Farve og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
