Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
ken Fred og Glede Jesnsbarnet bragte ogsaa i tyende Udlevedes
Hjerter, meil ogsaa om hvorledes han er til Fald for Mange
saavelsom til Op reisning, om hvorledes han vorte op uuder
Guds Naade, — og i Epist. (Gal. 4, 1-7) om hvorledes og
saa vi, stjont af Naturen Trelle og Fremmede, ere ved hans
Fodsel aabnede Adgang til sonlig Udkaarelse som Gnds Arvin
ger med ham. Dette sidste ndforer derpaa Est er fe st en, som
begynder med Julens Octave (Nytaarsdag) videre, idet Evang,
paa Nytaarsdag (Lnc. 2, 21) forkynder om hans Omskjerclse
med Navnet Jesus og dermed om hans aktive Lydighed under
Loven for os til vor Frigjorelse fra Lovens Treldom, hvilken
Frigjorelse saa Epist. (Gal. 3, 23—29) forbinder med vor Ifs
relse af Cristo i Daaben, hvorved vi ere blevne Arvinger
til alle Guds Forjettelser. Hvad for faderlig Omhu uu de, der
have isandhed ifort Christnm og ere i ham, kunne som Glids
Born regne paa at staae uuder, derom forteller Evaug. paa
Sondag efter Nytaar (Math. 2, 19 flg.) ved at berette om den
besynderlige Faderomhn, der vaagede over „Barnet Jesnm" og
beseglede ham som Guds Sov. Derhos iudpreuter Epist. (Rom.
3, 19—22) at ingen Synder bliver retferdiggjort, at altsaa In
gen kommer i ssnligt Forhold til Gild ved Lovens Gjerninger,
men alene ved „lesn Christi Tro." Herved er nu den kirkelige
Predikens Vei i denne Tid beteguet.
Da Herrens Omskjerelsesfest falder sammen med det
borgerlige Aars Nytaarsdag, saa giver dette Anledning til i
Predikenen at give den Anviisning, som Tezterne medfsre, til at
bcgynde det nye Aar med nye (omstaarne) Hjerter, i Jesu Navn,
med fornyet Trostab i Daabens Pagt, i et sonligt Forhold til
Gnd o. s. v. Derimod bor almindelige Betragtninger om
Tidens Omvezlinger og Flngt, Farer og Forhaabninger, gode
Anvendelse o. s. v., som lade Texterne i Virkeligheden übenyttede,
ikke hore hjemme i den kirkelige Prediken.
§ 49. Epiphaniastiden. Epiphaniastiden, — den Tid,
i hvilken Kirken feirer Guds Herligheds A abc ub arel se i
Jesu Person og Gjeruiug fra de ssterlandste Vises Bessg
i Bethlehem indtil hans egentlige Lidelse og Forberedelsen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
