- Project Runeberg -  Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere /
17

(1891) [MARC] [MARC] Author: Emil Selmar - Tema: Printing and typography
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Materiale og Teknik - Skriftmateriel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKRIFTMATERIEL: SKRIFTBILLEDER I7

Grund er ikke tilstrækkelig, thi Signaturen har endnu en
særlig Betydning, som ikke kommer til Anvendelse i den
franske Typografi. I Trykkerier, der udføre Bogsats, findes
nemlig flere forskelligartede Skrifter paa samme Kegle, og
i en Del af disse kan kun et særlig øvet Øje skælne
Forskellen i Snit og Billedstørrelse; det er derfor nødvendigt
at mærke de enkelte Skrifter ved forskelligt formede eller
ved flere Signaturer, saa at Sætteren under Arbejdet strax
kan se paa en afvigende Signatur, at der er et Bogstav af
en fremmed Skrift i hans Kasse.

Skriftbillederne.

Alle til Bogtryk brugelige Skrifter inddeles i tre Klasser:
Brødskrifter, Titelskrifter og Akcidens- eller Prydskrifter,
til hvilke endnu slutter sig Streger og Ornamenter.

Brødskrifter kaldes de Skrifter, med hvilke man sætter
Bøger og Blade. Benævnelsen stammer fra Typografiens
Ungdom, og skal forstaas saaledes, at disse Skrifter give
Bogtrykkeren det visse, det daglige Brød i Modsætning til
Akcidenserne, der betegne det tilfældige, det uvisse Arbejde.
I Tyskland, Danmark og de skandinaviske Lande bruges
to Skriftarter, Antikva og Fraktur, i det sydlige og vestlige
Evropa kun den første.

Antikva eller latinsk Skrift er den ældste af de to her
omtalte Skriftarter; den bestaar af store Bogstaver eller
Versalier (Majuskler, Uncialer) og smaa Bogstaver
(Minuskler). Indtil Middelalderens Begyndelse, omkring Aar 1000,
kendte man kun Versalbogstaverne, men da der samtidig
med Kristendommens Udbredelse kom en ny Kultur, slog
disse ikke længer til. Den videnskabelige Literatur, som
vaktes til Live og plejedes i Klostrene, maatte have
Skrifttegn, der hurtigere lod sig nedskrive end de fra Oldtiden
overleverede, og paa samme Tid, som man opfandt
Pergament og Blæk, kom de smaa Bogstaver og den
sammenhængende Skrift ind i Verden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:32:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/praktypogr/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free