Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Materiale og Teknik - Skriftmateriel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI
Disse Figurer danne tilsammen et Sortiment; til Kursiv
hører slet ikke, til Titel- og Akcidensskrifter sjældnere
Kapitæler, ligesom Læsetegnene her ikke behøves saa
komplette som i Brødskrifterne.
Kursi» er en liggende Antikvatype, der hovedsagelig
benyttes til at fremhæve enkelte Ord og Sætninger med i
Venedig ALDO MANUTIUS Virgil 1501
Antikva-Arbejder. Som selvstændig Værkskrift bruges den
sjældent — undtagelsesvis dog til Sætning af Poesi —, men
i Akcidenssats er den uundværlig.
Nogle meget væsentlige Forskelligheder saa vel i
Antikvasom Kursivformerne udviser den i den sidste Snes Aar
paa ny fremdragne Renæssancetype Medræva/ (den
middel
Tours 1514 CHRISTOPH PLANTIN Antwérpen
alderlige). Karakteristiske Kendetegn for Mediævalskrifterne
ere Genindførelsen af den gamle, ulige Form for Taltegnene
og de skraat udløbende Slutstreger (E h); i Modsætning til
1572 Thesaurus ETIENNE Linguae graecae
den almindelige Antikvas skarpt dragne Linjer (E h) frigøre
disse Mediævalskriften for noget af Antikvatypens strænge
Alvor.
Med Genoptagelsen af Antikvaskriftens Renæssancesnit
er det lange f samt Tvelydstegnene fl, ft og & atter
indførte i Typografien, men om der herved er afhjulpet et Savn
er tvivlsomt. I dansk og norsk Typografi ere disse Tegn
overflødige; man mangler desuden ogsaa de fornødne Fag
i Skriftkassen, hvori de kunne lægges.
Af Paryktidens Typesnit er Sclwabacher efter henved et
Aarhundredes Hvile paany kommen til Hæder og Ære
saa
Jobhan Sriedrich Reyfers fårgterlige IIdebrandshiftorie
vel i den Skikkelse, den havde i Slutningen af forrige
Aar
hundrede, som stærkt forynget. Uden just at tynges af sin
Skønhed, er den paa Grund af sit kraftige Snit særdeles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
