Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Materiale og Teknik - Elementær Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEMENTÆR TEKNIK 45
Med Hensyn til Fordelingen af Mellemrummene mellem
Ordene er at bemærke, at disse skulle rette sig efter
Keglestørrelserne og Skriftbilledernes Bredde. I Tyskland,
Danmark, Norge og Sverig bruges en Halvgeviert til
Mellemrumstype, uanset om Skriften har et smalt og magert Snit
eller den er bred og kraftig, eller om Skydningen mellem
Linjerne er stærk eller svag eller Satsen er fuldstændig
kompres. I Frankrig, England, og for Resten ogsaa i de fleste
andre Lande, bruges en Tredjedels Geviert som
almindeligt Mellemrum, og først naar der kommer Forhold til Stede,
der gør en bredere Mellemrumstype ønskelig, udvides dette.
Denne Omstændighed er en af Hovedgrundene til, at de
franske Bøger have et mere sluttet og elegant Udseende
end vore Bogfrembringelser, og det vilde være særdeles
ønskeligt, om den smalle Udslutning ogsaa blev taget til
Mønster hos os i Stedet for det nu brugte gabende
Mellemrum, der i smalle Skriftbilleder altfor hyppigt lader Ordene
svømme om som Øer i Oceanet. Til Nonpareil bør der kun
bruges 2 Punkters Mellemrum, til Petit-, Bourgeois- og
smalle Korpusskrifter 3 Pkts. Udslutninger mellem Ordene
og til brede Korpusskrifter samt til Cicero 4 Pkts.
Mellemrum. Kun til større Kegler og store Formater med rigelig
Skydning, og til Digtsats er Halvgevierten en passende
Mellemrumstype. Tyskernes og vor Fordeling af Mellemrum
staar hyppigst i den stærkeste Modstrid til den almindelige,
vidt drevne Sparsommelighed med Papirets Margina og
Skydningen mellem Linjerne. Ved den pedantiske
Gennemførelse af de typografiske Brydningsregler udvides
Mellemrummet tilmed ofte til en Geviert eller mere, saa at Rummet
mellem Ordene ikke sjældent er bredere end Ordene selv.
Efter Punktum sætte vi strax en hel Geviert, medens den
romanske Sprogretnings Typografi her kun har det samme
Mellemrum, som mellem de øvrige Ord i Linjen, og først
udvider dette Rum, naar det viser sig nødvendigt at sprede
Linjen. Disse Principer ere ogsaa fulgte i dette Værk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
