Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Materiale og Teknik - Elementær Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETTET KORREKTUR-AFTRYK
Bogornamentiken saa allerede Lyset i de første Trykværker.
Da Bogtrykkerkunsten blev opfunden i Gotikens Glansperiode,
i hvilken et rigt Farvespil, isæri Glasmalerierne og Glasmosaiken,
spillede en Rolle som hverken før eller senere, blev Initialer,
Randforsiringer og Slutningsvignetter for det meste kun skaaret
i Kontur og Farveeffektens Fuldendelse overlodes til Malernes
fri Forgodtbefindende, for at de kunde imødekomme
Bogkjøbernes større eller mindre Forkærlighed for Farvepragt og denne
Karakter beholdt Trykværkernes Ornamenter hele det femtende
Aarhundrede ud. Den første, der skar Ornamenterne 1 Metal, var
Venetianeren GREGORIUS DE RUSSICONIBUS, som 1506 prydede
en Udgave af Fabii Quintiliani oratorium institutionem med en
Liste i fire Længder, hvilken ogsaa siden benyttedes til andre
Trykværker. OCTAvVIANO DEI PETRUCCI, Opfinderen af de
bevægelige Nodetyper, gjorde Bogornamenterne endnu mere
brugbareved en Randindfatning i fem forskellige Længder. Italienerne
var overhovedet Banebrydere for vor nuværende Ornamentik;
deres kunstneriske Ideer benyttedes endog af den berømte tyske
Maler Albrecht Diirer, om end denne ellers selv havde en
udpræget Opfattelse af, hvad der passede for det germanske
Folkefærds Ejendommelighed.
I Typografiens første to hundrede Aar var Bogtrykkeren altid
selv Skriftstøber. Hvad han behøvede til sin Virksomhed af
Skrifter og Forsiringer, skar og støbte han selv ved Hjælp af
Træskæreren eller Guld- og Sølvarbejderen. Navnlig de sidste
spillede allerede paa Gutenbergs og Schøffers Tid en betydelig
Rolle, da det utvivlsomt kan slaas fast, at Forfærdigelsen af
»Punzerne«, et meget vigtigt Redskab ved Udarbejdelsen af
Skriftstemplerne, var overdraget disses kunstøvede Hænder. Den
tidligste typografiske Ornamentik havde naturligvis et meget
uensartet Præg ved den omhyggelige Hemmeligholdelse af
Fremstillingsmaaden, af hvilken Grund en Afgivelse af Materialet ikke
var tænkelig. Først da Bogtrykkerhaandværket efter Byen Mainz’
Indtagelse udbredte sig overalt, fremtraadte Bogtrykkerne som
gensidige Leverandører af Skrift- og Ornamentformer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
