- Project Runeberg -  Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere /
82

(1891) [MARC] [MARC] Author: Emil Selmar - Tema: Printing and typography
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogsætning - Almindelig Bogsats

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

82 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI

kan indrykke den første Linje ligesom i glat Sats og lade
de følgende være paa fuld Bredde, eller endelig sætte alle
Linjer paa fuld Bredde og slutte den sidste ud paa Midten.

Naar Indholdet er trukket sammen til et Slagord, er dette
Afsnittets eller Kapitlets Hovedtitel, og skal som saadan
fremhæves stærkt, medens Kapitel- eller Afsnits-Betegnelsen
kun har en underordnet, numeral Betydning, og derfor maa
træde tilbage for Hovedlinjen. Maximum for en Titellinjes
Størrelse er det dobbelte af Textskriften i Folio og Kvart
og to Tredjedele af denne i Oktav. Forekommer der flere
Underrubriker, behøves der ingen større Skrifter til disse,
da selv en mindre Skriftstørrelse end Textskriftens kan
tjene til Underrubriker, naar kun den fornødne gradvise
Afskygning er til Stede.

Ved Antikva-Værker maa der gøres Forskel paa ren
Antikva og Mediæval. I Antikvasnittet ere de lodrette og
vandrette Streger retlinede, i Mediæval skraa og let rundede;
denne væsentlige Forskel i Tegning fordrer en fuldstændig
Adskillelse af de to Snit, og det er derfor urigtigt at
anvende Skrifter med Mediævalsnittets Kendetegn, de skraat
udløbende Streger, i rene Antikva-Værker, og omvendt,
Skrifter med lige Stregeri Mediæval-Værker. Det ubetinget
smukkeste, saavel 1 Antikva- som Mediæval- Værker, er
udelukkende at anvende Skrifter af den samme Garnitur som
Textskriften til de forskellige Rubriker; ved et forstandigt
Brug af Versalier, Kapitæler og Kursivi de forskellige Grader
kan der godt skaffes den fornødne Afvexling til Veje.

I Trykarbejder med Fraktur egner almindelig Gotisk og
kraftige Kancelliskrifter uden Sving og Kruseduller sig godt
til Hovedlinjerne; halvfede Frakturskrifter kunne ogsaa
benyttes, dog ikke gærne, naar de ogsaa bruges som
Fremhævningsskrift i selve Texten. Schwabacher bør hverken
anvendes til Overskrifter eller til at fremhæve med i Fraktur;
dens særegne Skriftkarakter henviser den til en stræng
Afsondring fra alle andre Skrifter. Naar Texten er sat med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:32:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/praktypogr/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free