- Project Runeberg -  Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere /
92

(1891) [MARC] [MARC] Author: Emil Selmar - Tema: Printing and typography
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogsætning - Almindelig Bogsats

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI

holde Linje med Kolumnetallene, og da disse i
Almindelighed sættes af en Grad større Skrift, maa de første
undereller overlægges, undertiden begge Dele. Indholdet sluttes
nøjagtig ud paa Midten af hele Linjen, medens Tallet, der
altid skal staa i Retning med Textlinjerne, knibes ind i det
tomme Rum, henholdsvis paa højre eller venstre Side af
Kolumnetitlen, alt efter som Kolumnen har ulige eller lige
Tal. Naar et Værk er delt i Afsnit, angives Værkets Titel
hyppigst paa de lige og Afsnittets Titel paa de ulige Sider.
Ofte trækkes Kolumnens Indhold sammen i et Slagord,
hvorved Eftersøgningen væsentlig lettes, men dette
Arrangement vedrører ikke Sætteren, da Kolumnetitlen i saadanne
Tilfælde først skrives ind i den sidste Korrektur. I
Lexikonsats, der hyppigst er tospaltet, sættes det første og sidste
Stikord som Kolumnetitel, og de skilles med en
Tankestreg, som sættes uden Mellemrumstype mellem Ordene.
Under Kolumnetitlen anbringes ofte en fin Streg paa hele
Formatet, hvilken maa fjærnes fra Kolumnetitlen ved den
i Værket brugelige Skydning, hvis denne sidste da ikke er
uforholdsmæssig rigelig, men Mellemrummet maa under
ingen Omstændigheder være mindre end 2 Punkter paa
Oktav-Formater. Rummet under Kolumnetitlen eller Stregen
skal være en fuld Linje inklusive den i Værket anvendte
Skydning. ’

At begynde en Side med en Udgangs/inje eller, som en
saadan i dette Tilfælde med et mindre smagfuldt Udtryk
benævnes, en Horeunge, er en af de groveste
Sætter-Forsyndelser. Med Undtagelse af Romansats med mange
Udgangslinjer bør det ogsaa undgaas at slutte en Side med en
Indrykningslinje. Den mest bekvemme Maade at undgaa
Horeunger og Indrykninger nederst paa en Side er
Indskrivning eller Udstrygning i Texten, men hertil ere
Forfatterne sjældnere tilbøjelige; et andet Middel er Fordelingen
af en Linjes Rum mellem de øvrige Udgange paa Siden, men
herved gaar Registret tabt; endelig kan. man drive en bred

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:32:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/praktypogr/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free