- Project Runeberg -  Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere /
172

(1891) [MARC] [MARC] Author: Emil Selmar - Tema: Printing and typography
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogsætning - Fremmede Sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»stungne Runer«, som de ogsaa kaldtes, utilstrækkelige
Udtryk for alle Lyde.

I Middelalderen dannedes endelig et tredje Runealfabet
med et særligt Tegn for hvert Bogstav i det latinske Alfabet,
og i Modsætning til de to ovenfor afbildede begyndte dette
med a og havde samme Rækkefølge som det latinske:

ᛆ ᛒ ᛑ ᛂ ᚠ ᚵ ᚼ ᛁ ᚴ ᛚ ᛘ ᚿ ᚮ ᛔ ᚱ ᛋ ᛐ ᚦ ᚢ ᛦ ᛎ ᛅ ᚯ
a b d e f g h ji k l m n o p r s t th u v y z æ ø

Dette Runealfabet, der ogsaa kaldes Kong Valdemars Runer,
holdt sig paa visse Steder til Reformationens Tid som
Almuens Skrifttegn; man har i Sverig endog fundet en
Runesten, der stammer fra det 17. Aarhundrede.

De ældre Runer findes kun indristede paa Sten, Træ og
Metal; de yngre bleve tillige nedskrevne paa Pergament.
Af disse Runehaandskrifter ere kun ganske enkelte blevne
opbevarede til vore Dage og blandt disse Sjældenheder er
»Skaanske Lov«, der findes paa Universitetsbibliotheket i
København, det betydeligste; det er fra det 13. Aarhundrede
og indeholder, foruden Lovbogen og nogle andre
Optegnelser, det middelalderlige Runealfabet.

Runetegnene brugtes ogsaa til at angive Talstørrelser; i
de yngre Runer gik Taltegnene kun til 16, men ved 4
særlige Tegn udvidedes de til 20.

Udenfor Almuen gik Runerne snart af Brug; den
indvandrede Gejstlighed bragte det fuldstændige latinske
Alfabet med sig, og kun to af Runetegnene, ᚦ og ð, det sidste
endog i stærkt latiniseret Skikkelse, optoges i dette, medens
de manglende Lydbetegnelser erstattedes med Akcenter paa
flere af Selvlydene.

Det oldnordiske Sprog skrives med følgende Bogstaver:
a, á, b, d, ð (æd), e, é, f, g, h, i, í, j, k, l, m, n, o, ó, p, r,
s, t, u, ú, v, x, y, ý, z, þ (thodn, det haarde engelske th),
œ (æ), ö (ø). De samme Tegn findes ogsaa i Versalier.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/praktypogr/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free