Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Bogsætning
- Fremmede Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bygdemaalet skrives med smaa Bogstaver. Versalier som
Begyndelse bruges kun ved Egennavne og efter de større
Skilletegn. Ordene skilles efter Stavelserne og med den
etymologiske Endelse ført over paa den følgende Linje, naar
Ord ikke kunne gaa ind i Linjen, med andre Ord: der
brydes efter Svend Grundtvigs Retskrivningsregler.
*
Det svenske Sprog skrives med de samme 28 Bogstaver,
som bruges i Dansk og Norsk, dog gengives Tvelydene æ,
ø og aa med de særlige Tegn ä, ö og å; af Alfabetets
Bogstaver forekommer q i svenske Ord, medens x og z kun
bruges i Fremmedord, der ere optagne i Sproget. W
anvendes i Antikva kun til Fremmedord, medens det i Fraktur,
der iøvrigt omtrent er udryddet i den svenske Typografi,
mærkeligt nok benyttes i Stedet for v. Ligesom vort Sprog
afviger det nuværende Svenske særdeles meget fra det
oldnordiske Fællessprog, der i Sverige kaldes Ur-Svenska eller
Götiska språket, idet en stor Del af de oprindelige Former
dels ere forladte, dels udviskede, samtidig med at
Ordforraadet er forøget med en Mængde fremmede og da navnlig
tyske og franske Udtryk. I Modsætning til Dansk, i hvilket
de fleste franske Ord, der ere optagne i Sproget, udtales
som de skrives paa Fransk, har Svenskernes Udtale af
saadanne en større Tilnærmelse til Grundsprogets; Komedie
(komedí), Tragedie (trasjedí), Loge (laasj), Luxus (lyx),
Musik (musiik, langt i) ere sammenlignende Exempler paa
dette Forhold.
Navne- og Tillægsordene inddeles, ligesom i det gamle
Fællessprog, i tre Køn: Han-, Hun- og Intetkøn, men det
er kun i Almuesproget — samt undertiden ogsaa af
Digterne —, at Han- og Hunkøn adskilles med det personlige
Stedord som grammatikalsk Betegnelse; i det dannede
Talesprog og i Skriftsproget findes for Stedordenes
Vedkommende ikke mere end de samme to Køn, som vi have,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 15:32:32 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/praktypogr/0186.html
