- Project Runeberg -  Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere /
186

(1891) [MARC] [MARC] Author: Emil Selmar - Tema: Printing and typography
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogsætning - Fremmede Sprog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Englænderne følge lige saa lidt som Franskmændene
faste Regler for Ordenes Brydning; de fonetiske Regler ere
her som dèr hyppigst de afgørende, dog er dette mere
Tilfældet i Amerika end i England, hvor Ordenes Oprindelse
ogsaa spiller en Rolle (knowl-edge, know-ledge; reg-ular,
re-gular). Med kun meget faa Undtagelser kan det dog siges,
at Forstavelserne ap, be, circum, con, de, dis, for, fore, in
im, omni, re, sur, trans og un kunne skilles fra de
efterfølgende Stavelser; som Følge af Udtalen deles stedse:
cus-tard, his-tory, dis-tance, hos-pital. Endestavelserne age,
ary, ence, ity, ize, ish, ical, ent, able, ment, ous, sion, og
tion kunne ogsaa skilles. Sammensatte Ord deles i Leddene:
shep-herd, hot-house. I Almindelighed kan Endestavelsen
ing gaa over paa den følgende Linje, men der er dog
Undtagelser, som f. Ex. fa-cing, ra-ging, spin-ning. I øvrigt
anbefales det ved engelsk Sats at have en Ordbog
(selvfølgelig en engelsk, ingen engelsk-dansk) ved Haanden; i
ethvert engelsk Bogtrykkeri findes en saadan, og endogsaa
engelske Sættere ere ofte nødte til at raadspørge denne, thi
Ordbogen afgør alle Tvivlsspørgsmaal derved, at hvert
enkelt Stikord deles i sine Stavelser.

*     *
*



Det latinske Sprog skrives med det af alle vesteuropæiske
Folk benyttede latinske Alfabet, der oprindelig har udviklet
sig af det gamle græske Uncial-Alfabet. Versalierne eller
Majusklerne stamme fra Tiden før Kristi Fødsel; de smaa
Bogstaver eller Minusklerne fremstod først ved
Middelalderens Begyndelse (omtr. Aar 1000 e. K.). Bogstavet K hørte
oprindelig med til Alfabetet, men gik snart over til C, der
udtales som K; nu bruges K kun ved Citering af meget
gamle Majuskel-Haandskrifters eller -Indskrifters Ordlyd.
Ligaturerne Æ, Œ, æ, œ høre med til Alfabetet, men skilles
oftest i de enkelte Selvlyde Ae, Oe, ae, oe; Ligaturerne maa
i alle Tilfælde kun bruges i Ord, hvor begge Selvlydene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:32:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/praktypogr/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free