Vejledning i praktisk Typografi for yngre Sættere / 189 (1891) Author: Emil Selmar - Tema: Printing and typography Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogsætning - Fremmede Sprog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

have dog holdt sig i Brug i det nygræske eller romæiske
Sprog. I Middelalderen havde Skrifttegnene en snørklet
Form, ligesom Alfabetet var bebyrdet med over halvandet
Hundrede Ligaturer, der ogsaa optoges i Typografien og
først i det 17. Aarhundrede opløstes i enkelte Tegn.

Det i Typografien forekommende Alfabet bestaar nu kun
af følgende Tegn:

Udseende	Betydning	Navn
Α α	a	Alpha
Β β (ϐ)	b	Beta
Γ γ (#)	g	Gamma
Δ δ	d	Delta
Ε ε	e (kort)	E-psilon
Ζ ζ	z (ds)	Zēta
Η η	e (langt)	Eta
Θ ϑ (θ)	th (þ)	Theta
Ι ι	i (ikke j)	Iōta
Κ κ	k	Kappa
Λ λ	l	Lambda
Μ μ	m	My
Ν ν	n	Ny
Ξ ξ	x	Xi
Ο ο	o (kort)	O-mikron
Π π	p	Pi
Ρ ρ	r	Rho
Σ σ ς	s	Sigma
Τ τ	t	Tau
Υ υ	y	Y-psilon
Φ φ	ph (f)	Phi
Χ χ	kh	Khi
Ψ ψ	ps	Psi
Ω ω	o (langt)	O-méga

De ved β γ ϑ indklamrede Tegn ere forældede Former
af disse Bogstaver, som kun komme til Anvendelse i Citater.
Oprindelig indeholdt det græske Alfabet to Tegn til,
nemlig ϝ, som kaldes det aioliske Digamma, og J ȷ (iota
consonans), men dette sidste er forlængst gaaet over i Iota
subscriptum. Af σ  haves ogsaa Formen ς, som udelukkende
anvendes i Slutningen af Ord med s.

Af Ligaturer findes nu kun to, nemlig ȣ = ov = u og
ϛ (Stigma) = στ; af disse bruges den første meget sjældent,
medens den sidste benyttes som Tegn for Tallet 6. Stigma

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>