Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Akcidenssætning - Speciel Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 VEJLEDNING I PRAKTISK TYPOGRAFI
enkelte Bind to Titler, en Samf/etite/, der har fortløbende
Numerering, f. Ex. Dickens samlede Værker, syvende Bind:
David Copperfield, første Del, og en Specia/tite/ for Seriens
enkelte Bøger, f. Ex. David Copperfield, Roman af Charles
Dickens, første Del. De to Titler stilles lige overfor
hinanden, Samletitlen paa Arkets anden Side — den første
bliver stedse en Vakat — og Specialtitlen paa tredje Side.
Da Texten oftest er meget forskellig, lader det sig sjældent
gøre at bringe begge Titlers Hovedlinjer i nøje
Overensstemmelse med hinanden, men Sætteren bør dog bestræbe
sig for at faa Titlernes tre Hoved-Afsnit lige overfor
hinanden. For Samletitlernes Arrangement gælder iøvrigt de
samme Principer, som nedenfor meddelt om almindelige
Hovedtitler.
En Hovedftite! eller, efter typografisk Sprogbrug, slet og
ret en 7’lel, fylder i de fleste Tilfælde lige saa meget i
Højden som de almindelige Textkolumner, Højden regnet fra
den første til den sidste Textlinje. Men udover dette ere de
to Ting uden Berøringspunkter; i Texten har den ene Linje
i dekorativ Henseende intet forud for den anden, ligesom
hele Satsbilledet udelukkende virker ved sin firkantede Form
og den kun nu og da afbrudte Ensformighed, den
evindelige Tilbagevenden af Ord, Linjer, Udgange og Indrykninger.
En Titel derimod gør et ganske andet Indtryk paa
Beskueren; de enkelte Titellinjer lægge eller skulle i alt Fald
lægge et egent Udtryk for Dagen; de maa i deres
Fremtræden bære Præget af noget enestaaende, være sig enten
ved Bredde, Skriftstørrelse, Karakter eller den Stilling, de
indtage i det samlede Satsbillede.
Titlerne inddeles efter Formen i to Klasser, de
regelmæssige, som fra Forfatterens Side saa at sige ere
skematisk indrettede, med en Linje over eller under eller baade
over og under den Linje, i hvilken Satsens Støttepunkt
findes, og de uregelmæssige, i hvilke enten Støttepunktet
ligger i den øverste Linje eller som af Forfatteren ere
ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
