Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Akcidenssætning - Speciel Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AKCIDENSSÆTNING: TILEGNELSER 303
gende mest betydende Linje. Mellemlinjer snde i en
Hovedgruppe eller i et selvstændigt Afsnit indenfor en saadan,
stilles paa Midten af Mellemrummet, men staa de mellem
to Grupper eller Afsnit, maa der være noget mere Rum over
end under Linjerne, da de i modsat Fald tilsyneladende
trækkes opefter af den større Linje; dette bliver f. Ex.
Tilfældet, naar Ordet af, hørende til Forfatterens Navn, staar
alene umiddelbart under en kraftigt virkende Linje. Slige
Mellemlinjer maa dog ikke flyttes tæt paa Forfatterens Navn,
saaledes som mange Akcidenssættere, der tankeløst arbejde
efter et tillært Skema, gøre det, men kun have saa meget
større Mellemrum over Linjen, at det tydeligt kan ses, til
hvilket Afsnit den hører. Modsat maa en enkelt mindre
betydende Linje, dens Størrelse iøvrigt uanset, der staar
over Titelsatsens Hovedlinje (som f. Ex. Ordet Om over
Nervesvækkelse), fjærnes fra denne ved et lidt rigeligere
Mellemslag end de andre Linjer i Gruppen.
Hovedtitler, der kun indeholde faa Linjer, kunne sættes
paa et smallere Format end Texten og faa et større
Overog Underslag end det til Textkolumnernes Kolumnetitel og
Underslag svarende, men denne Formindskelse af Højden
maa være ens, f. Ex. en Cicero mere over og under Titelen,
saaledes at dens Stilling paa Papiret stemmer overens med
Textens. Paa den anden Side kan en kompakt Titel gøres
noget højere end Textkolumnerne, naar Papirets Format
er saa rigeligt, at Papirranden over og under Titelen bliver
mindst det dobbelte af Rummet mellem Afsnittene inde i
Titlen. Formindskelsen af Over- og Underslag skal
selvfølgelig ogsaa være ens i slige Tilfælde.
I ældre Tider havde saa godt som alle trykte Bøger en
Dedikation eller Tilegnelse efter Titelen. Da Forfatterne kun
fik et meget ringe Honorar for deres Arbejde af Forlæggerne,
søgte de at opnaa pekuniære Fordele ved at tilegne Værket
til mere eller mindre højtstaaende, i alle Tilfælde velhavende
Personer. Slige Tilegnelser indeholdt foruden en titelformig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
