Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dage har holdt sig fjern fra Kristendom. Det var ogsaa
paa dette Felt, han som yngre Mand modtes med Tyge
Rothe. Fra hans ældre Aar have vi et Vidnesbyrd om
ham af Biskop Balle, der var en fuldtud paalidelig Mand.
Han skriver om Abrahamson: «Han erkendte af ganske
Hjerte i Herren Kristo sin Forløser, sin Talsmand, af Gud
beskikket til Synderes Saliggørelse. Ved denne Tro holdt
han fast i de mørke Dage, da frækkeste Vantro syntes
paa én Gang at have kuldkastet alt Haab. Nu oplevede
han og jeg dette rædsomme Tidspunkt i nøjeste indbyrdes
Samkvem. Jeg véd, hvad det kostede ham at forsmerte
(o: bære taalmodig) sin Kummer. Desuagtet blev
Samvittighed, Overvejelse, Granskning, Undersøgelse ingenlunde
tilsidesat. Spørgsmaal fandt Sted, om det ikke var
mådeligst at lempe sig efter Tidens Aand. Nej! Den
retskafne, den ærlige Sandhedens Ven stod fast og ubevægelig.
Kristus var ham det skønneste Dydens Mønster, langt
oploftet over Oldtidens mest glimrende retfærdige. Dem
kendte han, han ærede dem og ivrede for deres Frelse i
Steden for at fordømme dem. Men Kristus var ham
alligevel umistelig, og det var han i Særdeleshed som
Forsoner.» Man sættes ved disse Ord levende ind i hin Tids
aandelige Kampe. Vantroens Aand var mægtig, og faa
vare de Kristne, som ikke bleve anfægtede af den; baade
Balle og Abrahamson bleve det, men rle holdt fast ved
Troen. Havde denne sidste maaske ikke den hele
Kristendom fat, hvem vil i saadanne Tider gaa i Rette med ham
derfor? Hovedsagen havde lian grebet, og han slåp ikke
Taget i den.
Naar man betragter Abrahamsons Liv paa denne Tid,
da han endnu var i Besiddelse af sin fulde aandelige
Kraft, kan man ikke noksom beundre lians mageløse
Arbejdsomhed. At være en nidkær Lærer ved to saa
vigtige Anstalter som Artilleri- og Kadetskolen, at være det
flittigste Medlem af Salmebogskommiteen, undertiden at
holde Foredrag, stadig at levere Artikler til Bladene,
hvoraf mange vare Frugten af megen Læsning og alvorlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
