Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
roste lian Valget eller rettede det blidt.» En Gang
optegner han en Samtale med Kaptejnen. Denne siger:
«Deres Fader saa1 vist ugerne, at De rejste?» Ludvig:
«0, naar De vidste, hvor inderlig han elsker sine Born,
hvor kærlig han mindes enhver af os, naar vi ere
fraværende! — Ved Bordet eller ved vore smaa
Familiesamlinger ser han med sorgende Blik hen, hvor jeg sad. «Der
sad Ludvig,» siger han, og alle tie, indtil én bryder
Tavsheden med: hvor mon han nu er? og Taarer glinse i alles
øjne. Og de skulde ikke være i min Tanke, saa længe
der er Liv i mig?» — — Kaptejnen omtaler Faderen og
siger: «Og da I)e var roet ud til Skibet, stod han og
talede paa Toldboden med mig, og jeg saa’ Taarer i hans
Ojne.» Ludvig: «Men jeg da — jeg, som lidt efter lidt
forsvandt for lians Blik, og jeg sad ene, som forladt af
den hele Verden. Længe vinkede han med Hatten, og
Vinden legede med hans ærværdige graa Lokker. Bråt
vendte han sig, og jeg saa’ ham aftørre den bitre
Afskeds-taare. — Kaptejn! den bedste Mand fældte Taarer, og De
tror, sligt kan udslettes ved Uger?» Saadan var Faderen
og saadan var Sønnen.
Saa kom Ludvig til St Croix, men om end Klimaet
for en Stund hemmede Sygdommens Gang, følte han sig
dog ingenlunde vel dér. Han beskriver sin Tilstand som
en Stilstand, og Menneskene dér «havde Vellevned til Gud
og lo ad alt, som kaldtes Foleise». Da -Oen blev tagen
af Englænderne under Krigen, blev Forbindelsen med
Danmark kun sjælden. Ludvig døde paa en Rejse i
Nordamerika 1810. Da Efterretningen herom naaede hjem, var
Abrahamson saa svag, at Moderen ikke nænnede at, bringe
ham Sørgebudskabet, og forst længe efter lik han det
tilfældig at vide af en fremmed. Det var et haardt Slag for
den aldrende Mand; Hustruen fandt ham i stum Smerte
hensunken i Lænestolen. Han elskede denne Søn saa højt.
Engang havde han skrevet, at han var knyttet til ham
med mere end Slægtskabets Baand.
Vi have nævnet Sønnerne, men foruden dem var der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
