- Project Runeberg -  Fire Livsbilleder /
88

(1894) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

sig selv af Dage; i Fortvivlelse slog lian sine Ruder itu
og var ganske ude af sig selv.

Intet Sted fik saadan Betydning for Ludvig Tieck
som det Reichardtske Hus. Reichardt var en bekendt
Musiker og Komponist, en livlig Mand, der forstod at fore
an og gaa i Spidsen, en stor Beundrer af Goethe. Han
boede den Tid i Berlin, hvor han var Dirigent for Orkestret
ved den italienske Opera, Alle Slags livlige Hoveder vare
i Berøring med ham, hans Hus var et rigtigt Kunstnerhus,
hvor der blev opfort Skuespil, baade Komedier og
Ridderstykker, ja man bandt endog an med Shakespeare. Her kom
Tieck og blev snart fuldstændig hjemme. Ingen kunde være
mere paa sin Plads et saadant Sted end han. Her viste
det sig nu tydeligt, at han var i Besiddelse af et,
ualmindeligt Talent som Skuespiller, hvortil hans smukke
Ydre saa godt passede; lian var slank, Ansigtet kønt og
overordentlig bevægeligt. Og med hvilken Begejstring
levede han sig ikke ind i sine Roller; han glemte alt og
var ganske den Person, han forestillede. Det var lykkelige
Dage for det unge Menneske, der endnu gik paa
Gymnasiet, Fru Reichardt havde unge livlige Søstre, der spillede
med, og en af dem øvede en særlig Tiltrækning paa Tieck.
Hun blev siden hans Hustru.

Men denne Herlighed varede ikke længe. Reichardt,
der var kommet i ilde Ry hos den preussiske Regering
som Tilhænger af den franske Revolution, drog 1792 fra
Berlin til et Landsted i Giebichenstein ved Halle, som
han nylig havde købt. Dermed opløste hele den
selskabelige Kreds sig; Reichardts unge Svigerinde, Amalie Alberti,
der nu var bleven Tiecks Forlovede, flyttede til sin Familie
i Hamburg.

Reichardts Hus havde gjort Tieck til Skuespiller,
Gymnasiet, som han endnu gik i (til sit 19de Aar), gjorde
ham til Forfatter. Paa en Maade havde han alt længe
været det; han havde skrevet baade Digte og Skuespil,
men endnu kun for sig selv og Venner. En af Lærerne
ved Gymnasiets øverste Klasse, Rambach, der selv var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfireliv/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free