- Project Runeberg -  Fire Livsbilleder /
164

(1894) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164

at slaa alle liberale Tendenser ned med Magt. Af Hensyn
til Arndts Fortjenester under Krigen nøjedes man foreløbig
med at paaminde ham om at være forsigtigere i sine
Udtalelser, da disse ikke kunde forenes med hans Stilling
som preussisk Embedsmand. Det blev dog ikke herved.
Efterat Kotzebue 1819 var bleven myrdet af en fanatisk
Student, greb Regeringen til meget skrappe Forholdsregler
mod alt, hvad der kunde falde ind under det vidtstrakte
Begreb «demagogische Umtriebe», og dette kom ogsaa til
at gaa ud over Arndt. Der blev foretaget Husundersøgelse
hos ham, hans Breve og Papirer bleve beslaglagte, og i
November 1820 blev han suspenderet fra sit Embede. En
lang Retsundersøgelse begyndte, idet Anklagen lød paa
Deltagelse i hemmelige Selskaber og «bose Umtriebe», der
indeholdt en Fare for Staten. Først to Aar senere blev
Sagen afsluttet, og Resultatet var, at Arndt blev funden
«ikke uskyldig». Han havde i al Fald været Medlem af
Foreningen «Tugendbund», og han havde arbejdet for
«republikanske Ideer», hvormed mentes hvad vi kalde en
fri Forfatning. Af Hensyn til hans tidligere patriotiske
Fortjenester og vel navnlig til hans Popularitet blev hans
Straf kun, at det blev forbudt ham at holde Forelæsninger,
men lian beholdt sin faste Løn som Professor. Alligevel
led han et betydeligt Pengetab, idet en stor Del af den
sædvanlige Indtægt, Forelæsningshonoraret, var forsvundet
for ham. Og hertil kom, at han, uden at have nogen
Virksomhed, alligevel skulde anses som bundet til Stedet.

Alt dette faldt naturligvis haardt paa den selvfølende
og ærekære Mand, hvis eneste Brøde bestod i Mangel paa
Smidighed til at bøje sig efter de skiftende Tider. Det
var ham en meget stor Krænkelse at blive dømt til
Uvirksomhed som Professor, da han netop mente sig i
Besiddelse af ualmindelige Gaver som Taler. «Jeg er nu
saaledes skabt, at jeg maa tale og fore Ordet», siger han,
men det kunde han nu aldeles ikke komme til, idet
Regeringen overhovedet ikke taalte, at han optraadte offentlig
som Taler. Literært kunde han vel nok arbejde, men han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:35:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prfireliv/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free