Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
tilstaa nogetsomhelst Slægtskab dermed, det finder Arndt
dog temmelig let at forklare. I Middelalderen kom
Danskerne til at ligge under for Tyskerne (Hansaen), bleve
plagede og forfordelte af dem og saa’ sig endelig nødte
til, for at frelse sig, at sætte et nærboende tysk Fyrstehus
(det oldenburgske) paa sin Trone. Senere led Danmark
uhyre ved den svenske Overmagt og blev af den fortrængt
fra sine gamle Stamlande i Sydsverige. Det skulde ikke
bidrage til at formilde et heftigt og pirreligt Sind. Hertil
er nu endelig i dette Aarhundrede kommet Tabet af Norge,
hvorved den nordiske Overvægt i Riget er gaaet tabt;
den tyske Del af den danske Ståt vejer nu næsten lige op
med den skandinaviske Del af den. Og nu forlanger den
unge, genvaagnede Aand i de tyske Landskaber samme
Ret som de Danske i deres. «Hvorledes?» siger den tyske
Aand, «disse Danskere, der ikke ere os overlegne i
Dannelse og Videnskab, der i Folketal og Magt kun ere os
lige (!), de ville ikke have os som lige Kammerater, med
vore egne Love og Forfatninger? De ville beherske os
som undergivne, os, Ira hvem i det 15de Aarhundrede
Herskab og Herskere ere udgangne? De vove at forulæmpe
vor tyske Sæd og Skik og ville med afmægtig
Vilkaarlighed opkaste en Dæmning mod vort dem altfor mægtige
Sprog.»
At de Danske drømme om at udbrede deres Sprog i
Hertugdømmet Slesvig — som Arndt kalder Bestræbelsen
for at hævde Modersmaalet der — fandt han meget
latterligt. «Latterligt er det, fordi det er umuligt, men
tilgiveligt er det, fordi den svagere og lavere ligeoverfor
den stærkere og højere gerne vil lade Hælene paa sine Sko
gøre høj e.» Saadanne Udtryk burde Arndt have holdt sig
selv for god til at bruge, men han er aldeles betaget af
Nationalfanatisme. Dog er lian saa venlig at tilføje:
«Der ligger virkelig en ædel Følelse til Grund derfor. Et
lille Folk med snævre Grænser, men i Besiddelse af en
egen Literatur, føler sig især opirret ved den Tanke, at
hans Sprog efterhaanden ikke blot kunde tabe sig i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
