Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Kämmeret, sprang han rask ind og greb nogle Stykker
Brænde. Men i det samme lukkede en af Tærskefolkene
Døren i for ham og satte Hvirvelen for. Den ulykkelige
Dreng var i Dødsangst inde i det mørke Rum. Røgen
kvalte ham, han blev aldeles forvildet og vidste ikke
mere, hvor Døren var. I sin Fortvivlelse fo’r han af
al Magt mod den ene Væg og traf netop Døren saa
haardt, at Hvirvelen gik af, Døren sprang op, og han
styrtede ned ad Trappen, hvor han laa bevidstløs. Da
han endelig kom til sig selv, stod Fabrikanten og alle
Tærskerne grinende omkring ham. „Det er dog Fanden
ikke til at le ad!" sagde Fabrikanten. „Jo," svarede
Heinrich, „han ler virkelig over, at han engang har fundet
sin Lige." Det, syntes Herren, var det bedste Ord,
Heinrich nogensinde havde sagt.
Imidlertid skete der en stor Forandring i Hjemmet,
idet Vilhelm Jung giftede sig igjen. I 14 Aar havde
han nu været Enkemand, Sorgen over Dorthea var
forvundet, og han var endnu en Mand i sine bedste Aar.
Han giftede sig med en ung Enke, der vel medbragte to
Børn, men tillige gjorde ham til Ejer af et mindre
Bondested i Kredenbach, to Mil fra hans gamle Hjem.
Heinrich var tilstede ved Bryllupet. Han fandt sig med godt
Sind i de forandrede forhold, som i ethvert Tilfælde ikke
kunde blive gunstige for ham; 500 Rdlr., som Vilhelm
havde sparet sammen, g^v han villig Afkald paa. Men
det smertede ham, da han paa Spørgsmaalet: „Ligner
min nye Moder min salig Moder?" saa’ Vilhelm holde
Hænderne for øjnene, mens han svarede: „Nej, men det
er en brav Kone!" Der var rigtignok en himmelvid
Forskjel; denne var et almindeligt Arbejdsmenneske, som
aldrig blev noget for Heinrich. Vilhelm var ogsaa i
Aarenes Løb undergaaet en Forandring; den stærke
pietistiske Opblussen var, som det gjærne gaar,
forlængst sagtnet, og han havde taget en Retning efter
Erhvervelsen af timelige Goder, som ikke er ualmindelig
hos saadanne.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
