- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
53

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53

søgte Læreren, viste denne ham noget, der lignede et
Signet, som han havde stukket, og sagde til ham: „Jeg
forstaar den Hemmelighed at forvandle Kobber til Sølv
og er villig til at optage Dem i Kompagni med mig, men
saa maa De af og til hemmelig rejse nogle Dage bort
og give Sølvet, jeg har frembragt, ud. Saa kan De blæse
ad Skrædderi og Skolelæreri og nemt komme til Brødet."
Men Heinrich fattede Mistanke, og^under et Paaskud gik
han sin Vej. Faa Dage efter fik han at vide, at
Skolelæreren blev efterlyst som Falskmøntner, men var
undkommet til Amerika, og han takkede Gud, at han i Tide
havde trukket sig tilbage fra ham.

Imidlertid, da Heinrich Jung havde forrettet sin
Skole-gjerning til almindelig Tilfredshed i omtrent tre
Fjerdingaar, trak ganske pludselig et Uvejr op over ham, som i
en Fart gjorde ham brødløs igjen. Sagen var den, at
den forrige Lærer havde været meget afholdt og var kun
flyttet bort, fordi han giftede sig og ikke kunde opnaa
en Forhøjelse af sin Løn. Men hans Kone var fra
Sognet, og hendes Familie arbejdede paa at faa dem
tilbage. De havde faaet den gejstlige Inspektor i
Nassau-Siegen, der stod over Skolerne, paa deres Side, og denne
var en lav Karaktér, som ikke var nøjeregnende med,
hvad Midler han anvendte. Heinrich Jung maatte jo først
fjærnes, og denne blev da en skjønne Dag, uden at ane
noget, stævnet for Konsistorium, hvor to Bønder vare
mødte som Klagere mod ham. Inspektoren modtog Jung
med de haanligste Udtryk, og da denne forsikrede, at
han intet urigtigt var sig bevidst, men bad om at høre
Klagen, fik han kun det Svar, at den var protokolleret
for 14 Dage siden. Nu blev det indført, at han var
mødt, at han havde begjæret Klagen, men at det „af
gyldige Grunde" var nægtet ham, og dermed kunde han
gaa. Da Heinrich kom hjem, gik han strax hen til
Kapellet og ringede med dets Klokke; det var Signal for
alle Beboere til at møde. Han fortalte dem, hvad der
var sket, og omtrent hundrede Bønder underskrev et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free