- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
100

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lOO

menneskers legemlige og aandelige Gavn; det ene maatte
jo støtte det andet. Og Gud havde selv ad underlige
Veje beredt ham dertil.

Elberfeld var et yndigt Sted; Byen laa saa skjønt
i den nederste Ende af en herlig Dal, der næsten lignede
en Have, saa tæt var den besåt med prægtige Landsteder.
I disse boede de rige Kjøbmænd og de mange Fabrikanter.
Det var især Lærredsfabriker, her var, men i Aaret 1772
plagedes man endnu ikke af de rygende Dampskorstene.
Det var den smukkeste Aarstid, da det unge Ægtepar, den
32aarige Jung og den 23aarige Christine, flyttede ind i den
beskedne Bolig, som nogle Venner havde lejet til dem lidt
bag ved Hovedgaden nær ned imod Wupperfloden. Fra
den lille Have var der en dejlig Udsigt mod Syd hen
over Bjærgene, og gik de lidt udenfor, kunde de se opad
Dalen, der paa denne Aarstid var ligesom o versnet af
det hvide Lærred, som overalt blegedes paa det grønne
Græs. Hertil kom den livlige Færdsel, den travle
Virksomhed, baade fjærn og nær, noget der i høj Grad hører
til for at glæde Menneskehjærtet, thi uden den bliver i
Længden selv den skjønneste Natur tung og melankolsk.

Det nye Hjem var meget tarveligt, men havde netop
deri noget vist fortryllende, som unge Ægtefolks Hjem
nu til Dags saa ofte savner. Hele Bohavet bestod af et
Bord, en dobbelt Seng, 6 Træstole og en Pigeseng; dertil
kom et Par Fade, nogle Tallerkener og det mest
nødvendige Linned. Da Lejligheden var rummelig, saa’ den
meget tom ud, men de vare jo unge, og Fremtidens
Perspektiv viste dem naturligvis en stedse hyggeligere Bolig
med stadig flere Møbler og Bekvemmeligheder. Der var
noget at arbejde for, og det vare de begge opsatte paa.
Pengekassen var heller ikke meget rigelig forsynet; den
indeholdt ialt kun 5 Rdlr., men Fortsættelsen skulde
komme med den forhaabede Praxis.

Det var altsaa et fattigt Ægtepar, Hustruen tilmed
overmaade svagelig, Fremtiden yderst usikker i en By,
hvor der i Forvejen var mange Læger. Men saa havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free