Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
raaber: „Hvad! Ingen evig Helvedstraf! Det var smukt,
hvis min Nabo, Separatisten, der foragter Præster, ikke
skulde komme til at brænde i Helvede!" — Et andet Sted
i Bogen hører man om en Pietist, der kommer til Berlin
en Søndag. Han ser til sin Forfærdelse Folk spasere,
ride, kjøre omkring, men trøster sig med, at disse Belials
Børn gaa lige i Svovlpølen. Han indlader sig i Samtale
med en Mand og udbryder: „O, naar han blot vidste,
hvor godt det er for den, der tilbringer sine Timer i
det slagtede Lams Vunder!" Men Manden svarer:
„Herre! jeg var forrige Søndag i „Lammet", men øllet
var surt!" — Magister Sebaldus faar tilsidst Ende paa
sin Nød ved at komme til en ædel Rationalist, der har
havt samme Skjæbne som han og nu tager sig af ham.
— Denne Bog opirrede Jung i høj Grad, og han følte,
som han skriver, Trang til at sige Forfatteren offentlig
lige op i Øjnene, at han var en ondskabsfuld Spotter og
tilmed en Stymper af Romanskriver. Dette gjorde han
ufortøvet i et lille Skrift: „En Hyrdedrengs
Slyngekast mod den haanlige Filister osv.". Jung lægger her
ingenlunde Fingrene imellem, men forløber sig tvertimod
ved altfor voldsomme Udtryk. Han kalder Nicolai et Dyr
af et Menneske, der vil gjøre Kristendommen latterlig;
han siger, at hvis han ikke i Tide fremstammer sit:
„Fader, jeg har syndet!" vil Kristus paa Dommens Dag
sige: „Vig fra mig!" Men der er ædel Varme, og derfor
tilgiver man det altfor stærke. Jung gjør Indsigelse imod,
at Gud har nedlagt „Værdighed og Godhed i
Menneskenaturen", som Nicolai siger. „De maa skamme Dem, at
De ræsonnerer saa elendigt! Apostlen lærer, at
Menneskets Natur er helt fordærvet." Angaaende Helvedstraffene
siger Jung, at Kristus taler jo om dem, saa kan en
Kristen ogsaa baade tale og synge om dem. — Skriftet er
altsaa et Forsvar for Pietisterne, som Jung kjendte saa
godt. Skjøndt de ikke længere vare venligsindede mod
ham, kunde han dog ikke taale, at de skulde spottes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
