Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-195
Da Jung-Stilling nu følte det som sit ypperste Kald
at virke for Guds Rige, begyndte han kort efter
Udgivelsen af „Hjemve" paa et nyt litterært Arbejde,
et Tidsskrift, som han kaldte „Der graue Mann",
der fra 1795 udkom i en lang Aarrække til henimod
hans Død. Tidsskrifter vare dengang sjældne Varer i
Sammenligning med nu til Dags, og da det udgik fra en
berømt Mand, vakte det strax stor Opsigt og fandt
talrige Læsere baade i og udenfor Tydskland. Det blev et
af de ypperste-Organer til Forsvar for sand Kristendom
i hin opløste Tid, let tilgængeligt for alle, da det var
populært i Ordets gode Betydning. Jung-Stilling var i
flere Henseender udmærket skikket til denne Gjerning
dels ved sin store kristelige Erfaring, dels ved sin
Upartiskhed, og endelig fordi han fulgte nøje med Tidens
Rørelser. Det, der manglede ham, var en vis
Bevægelighed og det lunefulde Vid, der f. Ex. i saa høj Grad i
sin Tid havde givet „Wandsbecker Bote" sin store
Tiltrækningskraft. Jung-Stilling var altid den alvorlige Mand,
der kun sjælden viste et Smil, og saaledes er ogsaa hsfns
Blad, men hans Samvittighedsfuldhed og en vis Naivitet
give nogen Erstatning derfor.
I det første Nummer fortæller han, hvad han mener
med Bladets Navn. Han kalder det „Den graa Mand",
fordi graat er Alderens og Dødens Farve; men der ligger
tillige deri en Antydning af Ordet „Grauen", Gru eller
Gysen, fordi han vil vække sin letsindige Samtids
Samvittighed og bringe den til at gyse over sig selv.
Forresten giver han Manden Navnet Ernst Uriel von
Qs.tenheim. Ernst er tydsk, fordi han navnlig vil
vende sig til sine Landsmænd, og han kommer med
Alvor; Uriel betyder „Gud er mit Lys", og Ostenheim
antyder, at hans Hjem er i det evige østen, dér, hvor
Hjemveen ogsaa stunder efter. „Jeg er min Herres
Sendebud og skal hverve gode Stridsmænd for ham;
Haandpengene er en god Samvittighed og Guds Fred,
og hvo der vil kæmpe, faar en straalende Sejerskrone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
