- Project Runeberg -  Jung-Stilling. Ett kristeligt Levnedsløb /
235

(1890) Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-235

Dagen før Døden kom mange Venner for endnu en
Gang at se ham, og han nikkede venligt til dem. Han
talte om, at hele Livet forekom ham som en Drøm;
han mindedes, at han engang som’ Dreng havde havt en
lille Fløjte, som faldt paa Gulvet og gik i Stykker, og
da græd han for den i to Dage, skjøndt den kun havde
kostet 12 Kreuzer. Formodentlig er det en af de Sorger
i Livet, der har gjort heftigst Indtryk paa ham. Sligt
kommer igjen efter de mange Aar, og saadan Sorg er
ligesaa vel begrundet som de fleste saakaldte store
Sorger.

Natten før Døden var der en forunderlig Ro over
ham. Han bad for sine Børn, at de alle maatte blive i
Troen paa Jesus Kristus og bevares som Grene paa
Vintræet. Kl. 4 om Morgenen den 2den April samlede
han alle sine om sig, lod dem knæle og holdt nu selv
Nadver med dem. Han vilde ikke hente den eneste
reformerte Præst i Byen paa denne Tid af Døgnet, da det
var en meget gammel Mand. Som en Patriark uddelte
han Herrens Legeme og Blod til sine kjære og nød det
selv. Derefter velsignede han dem og lagde sig saa
ned. Dødskampen begyndte, og den var haard; midt i
Kvælingsanfaldene raabte han: „Herre, tag mig op i din
evige Bolig!" eller „Bort, bort!" Undertiden kom der
Mellemrum af lidt mere Ro, men snart begyndte Striden
igjen; han saa’ idelig hen til sine Børn, og ingen maatte
forlade ham. Saaledes hengik hele den lange Formiddag;
Krampen tog ham flere Gange; han raabte: „Herre!
afskær Livstraaden!" og opfordrede Børnene til at bede
for ham. Endelig, da han mærkede Døden komme,
strakte han sig ud paa Lejet, øjnene brast, han trykkede
dem selv til, Krampen fordrejede alle hans Træk, men
et øjeblik efter var alt forbi; Ansigtet flk Udtryk af Fred
og Glæde og Kjærlighed; han havde sejret. Det var
lige ved Middagstid.

Sorgen over hans Bortgang var stor. Under
almindelig Deltagelse blev han jordet paa Kirkegaarden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 15:36:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/prjungstil/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free