Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
han da ikke, at det slet ikke gik an at føre slik
uterlig snak ved en dødsseng? — Men det blev med
det at hun tok stolen og flyttet sig længer unda som
et barn som er ræd for en fremmed. —
— Da Tønset’n var gaat, syntes ho Beret det var
kvalmt og usundt i værelset, — her hvor der naa
burde være helg, var det skidnet til. — Hun saa naa
klart hvor ilde det onde hadde tilredt alt liv. — Her
kom der et menneske ind til et andet, det skulde
ville det bedste fordi det værste naa forestod, og
saa var der ikke andet end uterlighet i dets mund!
— Det blev hende en fysisk trang at faa renset ut
herinde, og uten videre begyndte hun at synge —
bløtt og langsomt:
«0 Jesus, se
min skam og ve!
Guds billede er borte,
sjælen er spedalsk som sne,
store synder gjorte!
Hvor himmelklar
og yndig var
Guds skabning før at skue!
Ligner nu det sure kar
og den vilde drue.
I dødens nat
blev sjælen sat
og var dog vel tilmode,
skjønt den hadde tvert forlatt
Gud, sit største gode.
Da sank den ned
i daarlighet
og syndens herredømme;
alt hvad den om himlen vet,
er kun dunkle drømme.
De mørkets baand
fik overhaand
i alle sjælens kræfter,
at den hin urene aand
følger gjerne efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
