Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gutten som ikke hadde
lommekniv
DER var engang en smaagut som hette Henry; ved
høitidelige leiligheter var det Henry Johnson, men
saan til hverdags blandt kameratene var det ret og slet
“Hank”, Det var kun mor og han. Faren var død for
saa længe siden at Henry ikke kunde huske ham. Og ifjor
hadde en søster som han var saa urimelig glad i, tat
samme veien. Moren og Henry snakket derfor ofte om
himmelen, og dit var Henry sikker paa engang at komme.
Forresten, — de snakket ikke bare om himmelen, han
og moren; de sang om den ogsaa. Det var næsten det
hyggeligste Henry visste, rsaar han fik hænge moren en
stund om halsen hver kveld før han smatt iseng, og saa
synge med hende: “Jeg er træt, jeg sove vil”, og “Nu
lukker sig mit øie”. Ja, det var saa hyggelig at han ikke
fik det til at fortælle om det til noen av sine kamerater,
skjønt der var de av dem som han fik det til at prate med
om alt mulig. Der var forresten noe merkelig med de
stundene om kveldene; han følte saa klart at da var
søsteren nær dem og sang med. skjønt de ikke kunde høre
det; for hun var jo hos Gud, og Gud var allesteder, —
baade her og i Wisconsin hos tante Mina. Om alt det
der var der mange ting han ikke rigtig forstod endnu og
likte at spørre moren; men han fik det ikke rigtig til.
Han hadde prøvd det engang — det var endda julekveld
nu i vinter — og da var moren begyndt at graate saa
saart at han hadde maattet graate med; siden hadde han
tidd med det. Det fik heller være til han blev voksen; da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
