- Project Runeberg -  Fortællinger og skildringer /
108

(1932) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en hyrekar som var saa haardhændt med hestene, og det
kan vel hænde fortællingen sa sandt, for hun var en
haandfast kone, og gemyttet kom let i bevægelse; men
hvordan det nu end hadde sig — der hun kom tilstede,
tidde al anden kommando.

Der kom ikke mer nykjernet smør til prestegaarden den
lørdagen før ved 2-tiden, og da var det Mrs. Henderson
som bragte 8 pund.

Fruen tok mot krukken og bad den andre med en viss
stolthet bli med ned i kjelderen, hvad hun ikke burde
gjort for noen pris ! Her stod 3 krukker i række med
hver sit smørpund paa toppen, den 3dje endog med 2! —

Mrs. Henderson blev staaende med hændene i siden, saa
fra fruen til krukkene og tilbake igjen; i de sterkt
grov-skaarne trækkene var der det som nu spaadde storm.

“Kor ha du faat det her ifraa?”

Fruen skyndte s:g at bekjende:

— Denne krukken kom Mrs. Bratlien med, denne i
midten hadde Mrs. Gunderson bragt, — John Tosstad kom
selv med den store, — pundene paa toppen var fra
Storhaugs, — smaaj enten deres kom med dem straks før
middag !

Mrs. Henderson fo’r et par ganger med haanden op til
hatten og vikle skyve den tilbake slik hun pleide med
straahatten til Mons hun gik med hjemme, for nu trængte
hun at faa kjøle sig; men dette var hendes egen
søndags-hat, der sat naaler i; hatten blev sittende rart paa skakke;
som hun nu stod der med hændene i siden, var hun saa
vældig at hun rent tok magten fra den andre.

“Dei ha raabra paa fon — det ha dei — svina!’’ sa hun
avgjort og knusende.

Dermed grep hun haardt i smørkrukkene til
nabokonene, stablet dem op i armene — pundene fra Storhaug la
hun igjen paa sin egen — og gav sig til at rugge op
kjel-dertrappen.

“Kjære Dem, nei, kjære Dem da!” ropte fruen jam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/roefort/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free