Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i7
Onkel Rudolf smilede. »Gud ved, Vendela,
om det egentlig er et Arbejde for Dig: Det
skulde saamæn ikke undre mig, om Knægten
fordrejede Hovedet paa Dig, med de Øjne han har.«
Vendela saa op paa gamle Baron med et
halvt fornærmet, halvt spotsk Blik.
»Onkel Rudolf!«
»Om Forladelse, Deres Naade« — Onkel
Rudolf bukkede.
»Altsaa skriver jeg til Hugo og beder ham
komme. Samtidig vil jeg sende ham en Anvisning
til at komplettere Garderoben, for oprigtig talt,
hans Pengeaffærer er altid i den vildeste désordre.«
Onkel Rudolf rejste sig. »Det behager altsaa
Deres Naade at admittere Hans kongelige Højhed
Prins Mum Ram Buriwangse Sing og Candidatus
juris, Baron Hugo Ahrenfeldt?«
Vendela nikkede smilende.
»Saa er Statsraadet hævet for i Dag.«
Onkel Rudolf gik.
Vendela blev staaende ved Vinduet og saa
ud over Aaen, hvor Solen spillede paa den blanke
Flade.
Saa vendte hun sig pludselig mod Tanten
og sagde til hende:
»Auntie, hvorfor er de unge Mænd næsten
aldrig som de burde være? — Du ved, hvad jeg
mener.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
