Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
og løb let som en Raa hen ad Vejen, idet hun
tilraabte ham et spotsk try to catch me your royal
highness!
Elise og Kammerjunkeren paa Stenege gik
tavse ved hinandens Side. Hun ventede, at nu
skulde det komme, men var forberedt paa, at det ikke
kom. Hun var lidt ked af at vente, men for
velopdragen og sky til at sige noget selv.
Kammerjunkeren gik og ønskede hun vilde. Selv turde
han ikke.
Og Luften i Parken var svanger med Vellugt
mild og sval under Løvets Skygge.
Hugo og Vendela kom forst til Højen, efter
at de andre havde forladt den.
»Du ser saa tankefuld ud, Hugo,« sagde Vendela
smilende. »Hvad tænker Du paa, om man tør spörge?«
Hugo svarede, idet han ufravendt saa ud over
Marken, ud over Aaen, ud over Landskabet i det
fjerne, som det laa der, belyst af den synkende Sol:
»Jeg vilde ønske, jeg kunde skrive en Bog —
jeg tror, jeg kunde det, og jeg tror ogsaa, jeg
kunde faa den trykt og solgt. I vore Dage skriver
alle Mennesker; jeg tror ogsaa jeg vil skrive.«
»Det skulde Du Hugo; men hvorfor falder
Du netop paa det nu?«
»Saa vilde jeg beskrive det Syn, som nu aabner
sig for os, Vendela, dette herlige Landskab med
den synkende Sol.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
