Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Gamle Baron tændte mekanisk Piben.
Vendela tog Plads i den lange Rørstol, hvor
Onkelen plejede at nyde sin Siesta, saa tændte
hun sig en Cigaret.
Som hun sad der tilbagelænet i den
snævert-siddende sorte Ridedragt, med den runde Hat paa
Hovedet, lignede hun mere en halvvoksen Dreng
end en ung Pige.
Det slog Onkel Rudolf, han saa paa hende,
og der kom et meget venligt Blik i de skarpe
graa Øjne.
»Onkel,« sagde Vendela, ligesom om hun
gættede hans Tanker, »tal til mig, som om jeg
var et Mandfolk.«
Hun udtalte Ordet Mandfolk forsorent og
skarpt.
Onkel Rudolf lo.
»Altsaa?« fortsatte hun i den samme Tone,
»det bliver Kludder med at lade Truelsen faa
Kulhusgaarden, eller rettere med at lade Marie faa
Truelsen.«
Onkel Rudolf pustede hele Røgskyer fra
Merskumspiben. Det var som om Vendela fuldstændig
havde overrumpler ham og slaaet en Streg over
alt det forretningsmæssige.
Hele den lille Komedie, som han altid
spillede paa sit Kontor, var gaaet i Vadsken, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
