Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den gang —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 DEN GANG
jeg en sige. Hvor jeg følte mig æret du verden fot
en deilig buket og altid flere man var saa god mod
mig men der var altid noget eget i alles øine jeg følte
mine egne blev taareblændet — jeg saa det altsammen, som
gjennem en sky jeg følte atter og atter trykket af min
tars haand bare jeg endnu engang havde kunnet springe
opad trappen og kaste mig ind til ham igjen en klokke
skar iat ringe en sidste omfavnelse af de næreste og
kjæreste mange hænder og lommetørklæder for op imod
os jeg var ikke alene pludselig blev alt stille toget
begyndte at glide sagte, sagte bort fra den by, jeg elskede,
ira de mennesker, jeg altid havde levet sammen med og som
havde forstaaet mig nu gled de for altid bort fra mig
jeg hørte et raab mange mennesker hilste os en hvid
sky af lommetørklæder fløi i luften jeg blev staaende i
kupévinduet til sidste glimt svandt saa længe jeg kunde —.
Men saa kom det øieblik, da jeg ikke kunde længer.
Jeg faldt besvimet tilbage. For det var saa mange blomster
derinde, og de duftet saa stærkt og sødt. Men nu husker
jeg, at der hele tiden var en arm, som hoidt mig oppe —.
Ja, hvad var det, far havde sagt ved bordet i bryllupstalen ?
»Hvis det blir et tag at greie der nord, saa ved jeg, der er
én, som er mand for at klare det.«
Han havde ret. Han var fremsynt i den stund. Fol
der blev det saa jeg i perspektivet, fra høst til høst
ofte et tag at greie der nord, eftersom aarene kom og
svandt.
Men der var ogsaa én, som greide det.
Uden bram og brask.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
