Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIDEN 35
resten saa behøver vi jo siet ikke at være her saa længe. Fem
aar er jo det almindelige men tre aar er længe nok — da
kan vi nok komme sydover igjen*) Tre aar! det var
længe det! Men det gik nok, nåar vi bare kunde komme os
i lag blev kjendt og fik se alting i lyset. Ja, lyset! det er
den største magt i verden. Ja, jeg var glad, jeg ingenting
havde sagt, men bidt tænderne sammen i angst og fortvilelse!
Desuden hvad skulde jeg sagt? At jeg syntes det var skræk
keligt, at jeg følte mig som levende begravet mellem fjeldene
—at mit hjerte snørte sig sammen af angst — at jeg syntes,
jeg saa ham kjæmpe alene med bølgerne, at jeg vidste han
maatte dø demde alt andet var utænkeligt at stormen
varslet os alt ondt nei, nei det var mig umuligt at
faa et ord frem.
Men nu begyndte jeg at faa mælet igjen. Ja, det er
saa gyseligt, nåar du ingenting siger, nåar du bare han si noget,
saa er alting deiligt.
Ja, nu var alting virkelig deiligt! Hvor prestefruen havde
gjort alting fint og hyggeligt til os heroppe, deiligt at være
paa land at være alene ikke at føle skibet gynge under
sig, og imorgen skulde vi hen og bese huset. Ved tanken
paa dette følte jeg igjen en skræk for alle læmænnerne, tan
ken paa at være nødt til at vade frem mellem dem igjen var
rædsom. Hvad tænker du nu paa? Paa dyrene! Tror du,
de er fremme om dagen ogsaa? Langtifra de gaar bare
om natten ende paa sjøen og drukner. Ser vi nogen, skal
jeg bære dig løfte dig over dem allesammen ikke én
*) vi blev deroppe i 19 aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
