- Project Runeberg -  Den gang : af mit livs digt /
41

(1904) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Siden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SIDEN
41
tinder det blænded der dansed millioner af stjerner paa
toppen i en glitrende og blændende solstraaledans det var
et luftens feslot i sølv og smaragd og alle farvers over
gange hvor den høieste fantasi, den dybeste skabertrang
altid skulde finde sin længsel tilfredsstillet. Var det musik,
som lød op til os fra sjøen? Saa melankolsk og klagende?
Det er et efuglepar, som ligger derude paa det store,
stille lysspeil af himmel og jord og synger sin molstemte
sang hvor al naturens vemod, skjønhed og længsel blev
levendegjort i toner. Her var ogsaa noget levende, som fandt
udtryk, som fuldkommet naturbillede. De elsked hverandre
de to derude paa dybet de sang det ud i bløde toner over
himmel og jord og pludselig dukker de ned i dybet,
gjemmer sig nu taler bare stilheden om kjærlighedens liv
det syngende alt beaandende i naturen og menneske
hjertet. Ja, her leved kjærligheden her var dens rige paa
jorden her skulde vi bygge og bo hvilken ramme om
vort liv!
Hvorledes skulde jeg nogensinde kunde udfylde den
blive den værdig!
Ja alle disse indtryk overvældet mig.
Jeg saa og opfatted vel ikke alt slig med engang men
det steg og uddybedes altid i skjønhed og fantastisk pragt
greb mig paa engang som den høieste lykke og smerte
favnet mig mere og mere som en stor lidenskab jeg aldrig
hørte op med at tilbede.
En menneskelig stemme indi alt dette det lød plud
selig saa forunderlig fremmed men her var jo ogsaa men
nesker jeg vendte mig om der stod prestefruen i døren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sagdengang/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free