Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FØRSTE SORG.
178
ham. Ingen anden. Hvilken fryd hvilken træt, smerte
blandet glæde. Med min svage haand formaaede jeg saa vidt
at løfte lidt paa den blomsterstukne dyne da saa jeg ogsaa
den andens ret. Hans søn. Vor. Jeg sank tilbage igjen.
Det var for meget. Den lille fint skaarne profil det tætte
sorte håar det kraftige hoved det var hans, hans og
nu ogsaa mit - mit med livets og lidelsens hellige ret. Vi
var blevet ét levendegjort kjød og blod.
Jeg strøg forsigtig henover det lille hoved aa, saa
varligt og blødt saa myg var intet dun, som hans håar og
lunder nu rørte han paa sig, bevæget de smaa fingre -
han skreg havde jeg strøget for haardt? En skjælven
gjennemfor mig det gjorde ondt jeg kunde ikke taale
at høre denne lille hjælpeløse graad saa blev da vuggen
løftet stille ud igjen fra mor.
Jeg havde seet mit barn for første og sidste gang.
Det var det eneste lille glimt jeg fik se af det væsen, jeg
havde lidt saa meget for at faa elsket saa inderlig frem og
haabet og drømt saa mange lyse drømme om.
Saa vidste jeg intet mere. Jeg skulde have ro, var der
nogen som sa.
Et par timer efter fandt man mig uden bevidsthed i sen
gen. Og saa var feberen der —og jeg sank dybere og
dybere ind i bevidstløshedens skyer, hvor alt var taage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
