Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
seg øra
Gud er Kjærlighed.
Bibelen.
Naar jeg ser fremad — ind i det uvisse — det,
som skal blive, da er næsten altid Angsten den mest
beherskende Følelse.
Og allermest kommer denne Uro og Spænding
over en ved Aarsskiftet. Det er jo ogsaa noksaa na-
turligt. Vi Mennesker bæver altid tilbage for Sorg
og Lidelse, og noget af dette ved vi jo vil møde os
i et nyt Aar. Hvormeget? Hvormange Prøvelser
skal vi bestaa?” Hvorledes skal vi komme igjennem
dem?
Naar denne navnløse Skræk for det kommende
ukjendte kommer over mig — snigende som kold
Taage en Høstdag — da maa jeg lukke Øinene og
se tilbage! Intet styrker som dette.
Var de én af de svundne Dage slig, at jeg ikke
kom igjennem dem med Tro og Haab?
Og tusind Takkens Røster svarer: Nei, ikke én.
Vistnok var der Dage, som var tunge, fyldte med
Mismod, Smerte, Sjælekval og Utaalmodighed af mange
Slag — men det mærkelige er — disse Dage er lige-
som gledet ud af Sindet — deres Taager er lettede
i Solglansen af al Jordens Lykke, al Kunstens Glæde,
al Naturens Herlighed — af al Hjemmets vidunder-
lige Fred og af al Guds usigelige Kjærlighed. Gud
var Kjærlighed i de Dage, som gik, hvorfor skulde
han saa ikke blive det i de Dage, som vil komme?
Jeg har erfaret det hver Dag i Aarets 365 Dage —
og enda frygter jeg? Skrøbelige Hjerte! Og var der
Dage, da jeg fornam det mindre, var Skylden sikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
