Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjælpe? Kristus springer altid over det uvæsentlige i
sit Forhold til Menneskene. Han har bare den fuld-
komne Forstaaelses varme Medfølelse.
Han behøved ikke at spørge. Kristus forstod —
og forstaar — Kvinderne, som ingen anden har for-
staaet dem. Han forstaar, at der kan være lidt af
hvert at græde for imellem i Verden, hvor vi færdes
ved Vuggen — ved Sygesengen — ved Graven. Vid-
underligere Ord end hans har aldrig lydt til Kvin-
derne.
«Kvinde, din Tro er stor; dig ske som du vil».
«Vær frimodig, din Tro har frelst dig — gaa
bort 1 Fred».
«Lad hende med Fred — hun har gjort en god
Gjerning mod mig».
Overalt og i alle hans Ord til Kvinderne lyser
hans Kjærlighed og Omsorg over dem.
Han ved, hvad der paahviler Kvinderne i Verden
— han ved, hvilken Gjerning vi har at gjøre — og
han ved, at vi til denne mest af alt trænger — Fred.
Til dig, som staar sørgende ved den aabne Grav,
siger han altid: Græd ikke.
De Dage vil komme, da du skal faa se, at dine
Taarer nu vil give dig en Glædeshøst. Men nu er
det skjult for dine Øine.
De, som saa med Taarer skulle høste med Glæde.
— Sandheden heraf kan vi jo imellem erfare allerede
i dette Liv. Derfor siger Kristus: Græd ikke. Og
alligevel — gjerne græd jeg Taarer for at høre denne
milde, ømme Røst, der siger: Græd ikke, der stryger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
