Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TG
Og dernæst — og det er ikke det mindst vigtige:
han overlader os til os selv, fordi vi skal lære at
bruge alt, han har givet os. Da skal vort eget Ar-
beide begynde. Vi kan ikke altid leve i Straaleglansen
af hans Nærhed.
Det skal da vise sig i vort Liv, hvilken Betydning
det havde for os, at vi fik ham at se.
Dette er, hvad Kristus kræver og venter af disse,
som han har aabenbaret sig for i Aanden.
En Mor er ofte meget træt om Kvælden. I de
tusind Hjem er der tusind Kvinder, som hviler sin
Sjæl i dette Suk: Bliv hos os Herre; thi det er mod
Aften, og Dagen hælder — og i denne Bøn samler
alt sit under sine Vinger. Og der falder Aftensol
over Sjælens Høidedrag — saa de faar se sin Dag i
dette Lys.
Kristus blir hos Mor, og fortæller dig, at din
Dag i Selvforglemmelse, i Opofrelse, i Kjærlighed og
Arbeide for det heles Vel, den var ikke forgjæves,
den var ikke saa resultatløs, som du ofte syntes.
Naar Kristus blir hos os, da faar vi se vor Dag
som et Led i den store Udviklingskjæde, der knytter
os sammen med alt Liv, der stræber fremad og opad.
Derfor skal du ikke gaa og være saa bedrøvet
paa Veien.
Du skal heller ikke glemme, at det var til «nogle
Kvinder», at. det første Englebud kom — og at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
