Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRAMNÆS MEKANISKE VERKSTED.
Omkring midten af forrige aarhundrede anlagde Søren Lorentz Christensen og Peder Søberg et
skibsverft paa det sted hvor Framnæs nu ligger. Søberg var dansk af fødsel, men hadde
nedsat sig i Sandefjord som kjøbmand og skibsreder. Christensen var født i Sandefjord 1811;
han var oprindelig seilmager, men begyndte i 1835 at fare med trælast paa Danmark. I 1839
bygget han en gaard ved torvet i Sandefjord, hvor han etablerede en kjøbmandsforretning. Paa
Danmark seilede han indtil i 1848, da han paa ovennævnte verft byggede sit første skib „Fortuna".
Han døde i 1862.
I 1868 blev verftet
overtaget af S. L. Christensens søn,
Christen Christensen, som her
startede et større skibsbyggeri.
I aarenes løb blev verftet
mere og mere udvidet og fra
1878 af fik det navnet
Framnæs. I 1891 kjøbte hr.
Christensen Lyhmanns mekaniske
verksted som laa ved verftet
og som havde været drevet
siden begyndelsen af
1860-aarene. 1 1896 lod hr.
Christensen dette betydelig udvide
og forsyne med moderne
maskiner, elektrisk kraftstation
m. m.
I 1898 omdannedes for-
Direktør O. Wegger.
retningen til et aktieselskab,
„Framnæs mekaniske
verksted". Aktiekapitalen var
oprindelig 334 000 kr. ; den blev
i 1905 opskrevet til 500 000 kr.
og i 1911 til 1 million. Som
disponent ansattes hr. ingeniør
O. Wegger, der helt siden
1885 hadde været
forretningens tekniske leder.
Direktionen bestaar for
tiden af følgende herrer: Chr.
Christensen (formand),
overretssagfører P. Bogen
(viceformand), skibsreder A. F.
Klaveness, Lysaker,
skibsreder Anders Jakobsen,
Kristiania og kgl. fuldmægtig H. H.
Maschman.
Verkstedet har bygget 7
store flydedokker, deriblandt en stor staaldok til Nylands mekaniske verksted og en lignende, men
større, for egen regning. Denne sidste er 360 fod lang, 86 fod bred og løfter 5000 ton. Til
sammenligning kan anføres at den største dok man ellers har i Norge (Nylands) er 320 fod lang og
løfter 4000 ton. Framnæs har nu selv 3 flydedokker og kan doksætte skibe paa op til 8000 ton d. w.
1 1906 blev der opført ny elektrisk kraftstation, der i forbindelse med en luftcompressor
skaffede verkstedet den fornødne drivkraft. Iaar er man imidlertid gaaet over til elektrisk
kraftoverføring, idet 600 hestekræfter føres til Framnæs fra Treschow-Fritzøes anlæg i Slemdal.
I 1911 lod verkstedet opsætte en ny stor kran ude paa Framnæsodden. Denne, som er 110
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
