Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Sigurd fortalte om den gamle og den nye
«Gala-thea», den sidste laa ute paa havnen.
«Jeg har lagt merke til den fra slottet,» sa
kongen, «og det skulde være morsomt om vi kunde ta
en tur sammen, helt ugenerte, saa jeg kunde være
ombord som i mine unge dage. Men jeg er vel
nødt til at trække med mig adjutant, tjenere og hele
menageriet og da er fornøielsen væk.»
De blev endnu sittende en stund sammen og det
saa ut som kongen var oplivet og lettet da han gik.
«Vi maa sees snart igjen slik som i aften barn,
jeg kommer til at længes efter at træffe dere igjen.»
Det var hans ord til avsked.
#
Jonas kom til Ugriens hovedstad. De hadde
kappes om at faa ham saavel i Buenos Aires som i
Madrid, men han vilde til Ugrien, «bare for at faa
anledning til at haane Sigurd som diplomat,» som
han sa.
«Jeg har engang hat en rolle som diplomat. Det
var i en mislykket opera som en italiener laget for
mig. Han, diplomaten, ikke italieneren mener jeg,
skulde være en affældig forranglet podagrist. Er det
forresten ikke merkelig at de fleste diplomater er
daarlige tilbens?»
«Det kommer vel av at de bruker hodet
saameget,» sa Ninette leende.
«Ja naar de har no, men non indbildske apekatter
er de fleste jeg har truffet paa.»
«Jeg synes du burde belægge dine ord bedre,
naar du er i en diplomats hus,» sa Sigurd leende.
«Du har aldrig været diplomat, Sigurd, du er en
normal men særdeles velutrustet forretningsmand, og
de kommer saamen frem selv i diplomatiet.»
«Tak for attesten Jonas, jeg sætter pris paa den.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
