- Project Runeberg -  Iagttagelse over Nordlys /
112

(1880) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112 S. TROMHOLT. IAOTTAGKLSKtt OVER KOKtJltYS.

kelfo Iagttagere simpelt hen erklære Segmentets Mørke for en
Kontrastvirkning, foraarsaget ved den overliggende Bues Lysstyrke,
medens andre derimod i det mørke Segment se noget materielt,
Selv om jeg maa indrømme, at der gives Tilfælde, hvor
Segmentet i Virkeligheden ikke er andet end Mangel paa Lys, foreligger
der dog ikke faa Fakta, der bestemt henpege paa en anden, om
end uvis hvilken. Forklaringsmaade. Hertil regner jeg for det
første de Tilfælde, hvor man ser det mørke Segment, før
Lysningen over samme har uddannet sig. Af mine Iagttagelser kan jeg
i denne Henseende nævne den 4. November 10h •lijm og den 0.
November. Fra den foregaaende Vinter skal jeg anføre en
Iagttagelse den 27. Marts 1878: „Indtil Kl. Il’/i forblev Himlen over
Nordhorisonten fuldstændig fri for ethvert som helst Tegn til
Nordlys. Men ved den angivne Tid var det øjensynligt, at et Nordlys
var ivente. Det var ikke just ved nogen Lysning, men
eiendommelig nok netop ved Mangelen paa Lys, at dette gav sig tilkjende.
Der laa nemlig over Nordhorisonten et fladt Segment, iler ved at
være mørkere end den egentlige Himmelgrund fremhævede sig fra
denne. Altsaa et mørkt Segment uden Bue eller Lysning. Det
varede imidlertid ikke længe, inden en saadan uddannede sig:
først kom en yderst svag Lysning, og li’» 35m havde denne
udviklet sig til en Bue."

Ogsaa Segmentets Farvetone afgiver i enkelte Tilfælde et.
Bevis for, at Fænomenet ikke skyldes nogen Kontrastvirkning.
Alene den kulsorte Farve, med hvilken især skarpt begrændsede
Segmenter ofte vise sig, kan umulig hidrøre fra nogen Skuffelse.
Men undertiden kan Segmentet ogsaa frembyde andre Farvetoner.
Saaledes havde det den 4. November et svagt violet Anstrøg; den
f>. og 16. November var det brunligt. Ved et Nordlys, jeg iagttog i
Kjøbenhavn i Efteraaret 1870 eller Foraaret 1871, saa jeg det
sjeldent, regelmæssigt udviklede mørke Segment med en ligefrem
pragtfuld violet Farve.

En herhen hørende Iagttagelse, der ogsaa fortjener
Opmærksomhed, er den mørke Stribe, der den 4. November strakte sig
under et. Bneslykke, og som er fremstillet paa Tavle II. Fig. 1. .leg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:20:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/senordlys/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free