Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHRISTIANIA Vll>KNSK.-SKLSK. FORHANDL. 18 80 No. 6
119
doinmelig var Nordlyset den 20. December, idet det kun bestod
af en jævn, rolig og bred Bue i temmelig stor Høide, medens
Himlen lavere nede ikke bar Spor af nogen Belysning. Denne Bue
gjorde Indtrykket af at være i forholdsvis stor Nærhed Endnu
mærkeligere var Nordlyset den 22. December, tier ogsaa i
Begyndelsen kun bestod af en lignende Bue, men som, hvad jeg aldrig
før bar iagttaget, stod i stor Høide paa den sydlige Himmel,
medens der senere paa Aftenen laa en Bue baade mod Nord og Syd.
Det er mig iøvrigt paafaldende, hvorfor man ikke hyppigere paa
vore Bredder iagttager Nordlysfænomener mod Syd, da man dog
neppe kan tvivle om, som jeg senere nærmere skal omtale, at i
hvert Fald mange Nordlys staa i forholdsvis ringe Høide over
Jordoverfladen. Ligger det mulig kun i, at man ikke er tilstrækkelig
opmærksom paa denne Sag, og da man kun venter at. finde
Nordlyset mod Nord, derfor ikke giver synderlig Agt paa den sydlige
Del af Himlen?
Et høist mærkeligt og aldrig forhen af mig seet Fænomen er
ogsaa det, jeg iagttog ved Nordlyset den 24. Februar. Denne
Buens uafbrudte hurtige Forsvinden og Opblussen minder
paafaldende, uden at jeg dog vil tillægge denne Omstændighed nogen
Betydning, om et Fænomen, som Gbuithuisbn den 20. Oktober
1824 iagttog paa den mørke Del af Maanen, og som han forklarede
som et Polarlys paa Jordens Drabant.
I Beretningerne fra Thorungen og Flisenberg om Nordlyset
den 13. Marts omtales et, eiendommeligt Fænomen, nemlig to
Straaler, der skjære hinanden. I Elisenberg synes Straalerne at
has’e skaaret hinanden i deres Endepunkter; Skjæringspunktet laa
mellem Zenith og Syvstjernen, det vil sige vest for Zenith (altsaa
i Beliggenhed fuldstændig forskjellig fra det Punkt, hvor en
Nord-lyskrone vilde have dannet sig). I Thorungen synes
Skjæringspunktet derimod at have ligget midtveis mellem Horisont og
Zenith. Det maa beklages, at Stedsangivelserne ere saa vage; thi
ellers vilde man have kunnet faa interessante Oplysninger om disse
Straalers Stilling og Beliggenhed. Af den Omstændighed, at
Straalerne i Elisenberg udgik fra Buens Endepunkter, medens de i Thor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
