Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 MARIA STUART.
hende ofte med en vis Hurtighed at skifte Stemning: navnlig kunde
hun let — altfor let — glemme Fornærmelser og tilgive Forræde-
rier, og havde altfor let for at tro paa glatte og venlige Ord. Thi
Grundlaget for hendes Karakter var Sympathi. Hun havde Trang
til at blive elsket og sluttede sig let til alle, som viste hende Ven-
lighed. Hun var altid stærkt optaget af sine Venners og Tilbængeres
Anliggender og vilde gjerne udbrede Tilfredshed om sig, hjælpe
alle, navnlig de ulykkelige; for sine Veninder vilde hun stifte
Partier og greb siden ofte ind i deres Skjæbne, naar de var ulykke-
lige, og alle sine Tjenere vilde hun gjerne være Forsyn for og
understøtte dem, ofte over Evne. »Hun havde stærk Medfølelse
for alle ulykkelige, en medfødt Rædsel for Grusomhed og et Hjerte,
som følte for alle Lidelser«, siger BRANTOME. Hendes Opdragelse,
Temperament og Karakter gjorde hende skikket til at blive en
Pryd for en Throne under fredelige Forhold; man kunde vente i
hende at sc en Beskytterinde af Kunst og Literatur og alle aande-
lige Interesser, en Leder af et smukt og ædelt Selskabsliv. Men
hun var ikke bleven uddannet til selvstændig Virksomhed i Stats-
styrelsen, ikke til at bedømme offentlige Mænds politiske Hand-
linger og Motiver; hun stod under hele sin Ungdom under Ledelse,
dels af sin Svigerfader, den franske Konge, dels af sin statskloge
Onkel, Kardinalen, og uerfaren og tillidsfuldt havde hun sluttet
sig helt til disse.
Om Marras Skjønhed kunde hendes Samtidige ikke udbrede
sig stærkt nok, som f. Ex. naar BRANTOME med nogen Overdrivelse
siger, at hun ved Brylluppet med Dauphinen var »100 Gange
skjønnere end nogen Gudinde«. Det skulde synes let for os at
faa en Forestilling om hendes Skjønheds Art, da der i de europæiske
Gallerier er bevaret en Mængde Portrætter af Marta; men disse
sive hende dels meget forskjelligt Udseende, dels er de af meget
forskjellig Kunstværdi og Ægthed. De kan deles i tre Grupper:
nogle er udførte af gode Kunstnere under hendes Ungdom i Frank-
rige, andre er malte i hendes senere Tid i Skotland eller England
af mindre dygtige Malere, som hun neppe selv har siddet for, og
endelig blev efter hendes Død en Række Portræter malte for
hendes katholske Tilhængere og udbredte som ægte. Blandt den
første Gruppe gjengives her en Tegning af den franske Hoflmaler
JEAN Crouer eller Janet fra hendes 16de Aar (1558) og to Billeder
af hende som »reine blanche« (1561), det ene tegnet af den samme,
det andet malet af en af hans Flever. En engelsk Kunstkritiker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
